Estrups hekse
Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":
Thomas Juel, herremanden på Estrup og Sønderskov i begyndelsen af 1600-tallet, var en ivrig heksejæger. Det var kongen på den tid, Christian den Fjerde også. I 1620 blev flere lokale hekse brændt på bålet. Måske var han særligt opsat på at få uskadeliggjort hekse det år, da hans kvægbesætning i 1620 var blevet ramt af sygdom og andre uheld.
Det begyndte med, at en hyrdekone fra Andst på pinebænken havde udlagt to kvinder, Kirsten Jørgens i Estrup og Karen Christens i Klelund som hekse. Det skulle have været Kirsten Jørgens, der havde anrettet skaderne på Thomas Juels kvæg. Thomas Juel arresterede derfor de to kvinder og holdt dem fangen på Estrup. Her udlagde Karen, sikkert på pinebænken, Kirsten Jørgens som troldkone.
Beviserne samles
Karen Christens blev brændt, og derefter koncentrerede man sig om at samle bevismateriale mod Kirsten Jørgens. Hun var kogekone på herregården Estrup og boede i landsbyen Estrup, som nu er forsvundet. Desuden ser det ud til, at hun havde været en slags klog kone i lokalsamfundet. Hun kunne altså mere end sit Fadervor efter de lokales mening. Da hun blev anklaget for hekseri meldte folk sig i rigeligt tal med vidnesbyrd om hendes heksekunster.
En mente at kunne huske, at da Hans Nissen havde overtaget Kirstens mands hus i fæste, skulle hun have sagt om Hans Nissen, at selv om Hans Nissen "åd juledagsdavre der, da skulle han ikke æde hans påskedavre der!" Og det kom til at passe, for kort efter blev han vanvittig og sprang i en brønd og druknede sig. En mand i Vittrup var blevet forbrændt i et krudthus og var desuden blevet sat i fængsel af sine egne slægtninge. Alt dette skulle Kirsten have forårsaget, da han havde været i skænderi med hende om noget korn, han havde lånt.
Det gik for Kirsten, som det gik for alt for mange kvinder på den tid. Hun blev dømt til bålet både ved herredstinget og landstinget og endte således sine dage som en af Estrups hekse.
Kilde: H. K. Kristensen: Hovedgården Estrup i Malt herred.