Kongelige affærer

Fra UdviklingVejens Projekt "Den gode historie":

I begyndelsen af det 16. århundrede boede der en skomager i Andst. Hans datter tog, ifølge overleveringen, til det smukke Koldinghus om sommeren, og solgte søde, røde jordbær. Kongesønnen, den senere Christian den Tredje, er på samme tid på egnen og får øje på skomagerdatteren. Som den slags sommetider gør, fører det ene øjeblik til, at skomagerdatteren i 1533 fødte en søn, der fik navnet Caspar og senere blev adlet Markdanner.

Caspars mor fik gården Noes i Andst, og med den skulle hun kunne skaffe sig midlerne til at opfostre sønnen. Senere skulle hun have giftet sig med en Beenfeldt med hvem hun fik flere børn. Og der kunne historien godt slutte, men det hed sig vist, at børnene fra Noesgården i bemærkelsesværdig grad havde lighed med den oldenborgske kongeskægt - og man kunne heraf godt udlede, at den sikkert yndige skomagerdatter mere end en enkelt gang har haft øjeblikke med kongesønnen.

Markdanner

Caspar Markdanners liv og levned var usædvanligt for en ikke-adelig person på den tid. Der er derfor belæg for at tro, at hans fædrende ophav var af kongeslægt. Caspar blev grundigt uddannet og rejste ud i Europa. På en af disse rejser blev han, efter at have været i kejserens tjeneste i ti år, adlet af den tysk-romerske kejser.

Senere blev han udnævnt til at stå for kongens husholdning, og fra 1585 til 1617 var hans lensmand på en af Danmarks vigtigste borge, Koldinghus. Han giftede sig i 1592, 59 år gammel, med den 16-årige Sophie Oldeland og døde i 1618.

Om hans mor i virkeligheden var skomagerdatter fra Andst, er mere usikkert, men Markdanners store interesse for Andst Kirke tyder på en nær forbindelse til byen. Familien boede i øvrigt på Noesgård et stykke op i 1800-tallet.

Kilde: A. Simonsen: Nogle optegnelser om Andst og Gjesten Sogne og Kolding Leksikon