Kvægpest i Gesten

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

I slutningen af det 18. århundrede blev danske bønder ramt af flere angreb af en meget smitsom kvægpest, der kunne dræbe et stort områdes kvægbesætninger på kort tid. Smitten nåede frem til Gesten Sogn i 1779. Ravnholdt blev først ramt, senere kom sygdommen til Gesten by.

Man havde lært noget af tidligere epidemier, så myndighederne handlede resolut. Så snart man havde fået anmeldelsen om sygdomsangrebet, ankom en løjtnant og 32 soldater til Gesten. 32 syge kreaturer blev slået ned og begravet.

Karantæne
Gesten By blev afsondret fra omverdenen. Soldaterne sørgede for, at ingen kom til, forlod Gesten eller besøgte naboer i byen. Karantænen skulle vare i otte uger og hvis man forbrød sig mod den, ville man blive idømt tvangsarbejde hos militæret. Karantænen betød også, at hvis soldaterne så en kat eller en høne gå ud af en gård blev den øjeblikkeligt skudt.

Ingen af byens beboere kom i kirke i de otte uger, karantænen varede. Når nogen døde måtte nogle få slægtninge bære liget til kirken under militært opsyn, for at sikre sig imod, at folk fra andre områder i sognet deltog i begravelsen. Senere bredte kvægpesten sig til de omkringliggende sogne, der blev underkastet lignende restriktioner.

Området var i tre et halvt år bevogtet af soldater, der skulle sikre, at pesten ikke spredte sig videre ud i landet. Der lå efterhånden 150 soldater i Gesten Sogn, og den kommanderende officer havde uindskrænket magt over området. Det skabte en del problemer med så mange soldater indkvarteret i sognet. Men præsten i Andst og Gesten Sogne bemærkede dog, at hvor man i andre byer oplevede, at mange kvinder blev besvangret af soldater under karantænen, begik ingen i hans sogne den synd.

Kilde: A. Simonsen: Nogle optegnelser om Andst og Gjesten Sogne.