Rødding Højskole og forelskelsen
Jørgen voksede op og blev en stor, stærk og klog mand. Han var sådan lidt rundt og tjene hos præsten, degnen og mølleren. Han skulle jo lære alle de ting, der var nødvendige for, at han kunne overtage den fine Skrumsagergård.
Hans far havde hørt om Rødding Højskole, den allerførste højskole i Danmark. På den tid kunne man lære alle de nye landbrugsfinesser på højskole. Så der skulle Jørgen selvfølgelig hen. Han blev så sendt på højskole i Rødding. Og det skulle far Niels aldrig have gjort, for der skete det, at han aldrig kom hjem for at overtage gården.
Samtidig med Jørgen var Amor også på højskole. Han var så på højskole i lang tid, der var kun et par måneder til Jørgen skulle hjem igen. Så holdt de en lille dansant på højskolen i anledning af fastelavn. Og da det på det tidspunkt kun var unge mænd, der gik på højskolen, inviterede de alle de smukke, unge piger i omegnen til at komme.
Pigen i sort
Der kom en hel flok, og de var i hvide, smukke, lette gevandter, hvilket Jørgen undrede sig lidt over. For der hvor han kom fra, den mere indremissionske afdeling i Ringkøbing, der var de altid i sort, når de var ude. Men der var én eneste ung pige, som var i sort silke. Hun sad helt oppe ved højbordet sammen med Sophus Høgsbro, den første legendariske forstander på Rødding Højskole. Og ved siden af hende sad en anden, bistert udseende herre.
Jørgen sad ikke så langt væk, og han kunne høre, at hun var meget belæst og klog, og hun kunne snakke fint med de der to høje herrer. Og så syntes han alligevel, hun var noget interessant. Så spurgte han nogle af dem fra byen og omegnen, hvem det dog kunne være. De sagde: "Hende kan du dog godt glemme, det er jomfru Ane Marie Kloppenborg fra den store Bejstrupgård i Københoved. Hendes far er sognerådsformand, og der er ikke nogen som helst, der er god nok til hans datter. Hun bærer sorg for sin forlovede, som hun var forlovet med i fem år, fordi hun ikke fik lov at gifte sig med ham. Han var lærer, og det var ikke godt nok til far. Hun bærer stadig sort silke, fordi hun bærer sorg. Du kan ikke blive præsenteret for hende."
Udgravning i Københoved
Det var der jo så ikke noget at gøre ved. Men han gik alligevel i mange dage bagefter og kunne ikke glemme hende. Så var han så heldig, at der kom bud fra Københoved, om at de havde fundet to stenalderhøje, som skulle graves ud. Loke Højene kom de til at hedde. Og der blev så forespurgt, om der var nogle af de unge mænd på Rødding Højskole, der ville komme og hjælpe med at grave dem ud. Så ville de nemlig som tak få et dejligt aftenmåltid på Bejstrupgård. Så skyndte Jørgen at melde sig, for det var jo der Jomfru Ane Marie boede.
Men han var så uheldig, at der var så mange, der havde meldt sig, at der slet ikke var plads på Bejstrupgård. Han kom til et andet sted, så den gik heller ikke. Lige inden han skulle hjem fra højskolen, kom der bud fra Bejstrupgård, at der manglede en vikar til forvalterstillingen, fordi forvalteren skulle ind som soldat. Om Sophus Høgsbro kunne anbefale en? Og så var det så heldigt, at Sophus Høgsbro syntes, at Jørgen var en af de dygtigste elever, han havde. Han vidste jo, at Jørgen var en stor landmandssøn. Og han slog selvfølgelig til. Så han blev så forvalter på Bejstrupgård.
Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård.