Vi bruger cookies

På dette website bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på hjemmesiden, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Til vejen.dk

Rødding Frimenighed

Efter 1864 ønsker de dansksindede syd for Kongeåen en dansk kirke. Det får de efterhånden med Rødding Frimenighed.

Jørgen Kloppenborg Skrumsager fortæller:

Efter vi taber Sønderjylland i 1864, vil præsten i Skrave og Rødding ikke afgive ed til de tyske myndigheder om, at han vil køre en tysk kirke. Så han er jo lidt revolutionær. Nogle af kirkegængerne i Skrave Sogn og i Rødding siger: "Vi vil have en dansk kirke". Og det kan man jo ikke sådan bare få. Det første man skal gøre er jo, at man skal bryde med den tyske kirke.

Præsten, som hedder Svejstrup, er nødt til at rejse fra Rødding, fordi han ikke vil afgive ed, og så bliver han ansat i Vejen. Men Svejstrup bliver ved med at tage over Kongeåen i hestevogn, og han kommer til nogle folkemøder i privat regi. Blandt andet i et rum ovre på Rødding Højskole, som man i dag kalder Kirkesalen. Og så på en gård ovre i Københoved, Bejstrupgaard, der havde et ret stort rum. Nogle gange har der været gudstjenester, men der har også været sådan lidt nationalt oplysende møder. Det var starten på frimenigheden.

Stuen Paa Bejstrupgaard Lille
Den store stue på Bejstrupgaard

Du kan læse mere om Rødding Frimenigheds historie på deres hjemmeside. Nederst på siden er der et link til en artikel i Historisk Årbog for Rødding-Egnen 2009.

KontaktCharlotte ThomsenTelefon: 79 96 63 83