Smugler-barnevognen

Barnevogne kunne transportere andet end børn forbi gendarmerne.

Der var et toldsted ved Troldkær, og her passerede en barnevogn. Stinne, kan vi kalde kvinden med vognen. Gendarmen spurgte, om han måtte se knægten. "Hvis do ve' se ham, så hyler han æ hele vej ind til Jels; jeg ska' ind til min søster", svarede hun. Så hun fik lov til at passere uden at vise drengen frem.

Hun tog turen hver dag, ned til søsteren i Jels med barnevognen. Det blev hen på sommeren. Så sagde gendarmen en dag: "Saj mæ engang, den knejt der, ka' han være i den barnevogn?" "Ja, det er æt for godt, men det bliver da ve' lidt endnu," sagde Stinne. Hun fik lov at gå.

Der gik lidt tid. Så sagde gendarmen igen: "Saj mæ engang, ka' han da være i den barnevogn? Nu ve' a sgu se ham". Han tog fat i dynen og hev dynen af; der lå en grisebasse.

I Sønderjylland var der hungersnød under Første Verdenskrig. Sønderjyske mænd i brugelig alder var indkaldt til militærtjeneste. Kvinderne gik hjemme på gården og skulle drive den, og det var tungt. Man fik russiske krigsfanger til at hjælpe med arbejdet på gårdene. Der var en fangelejr i Skudstrup, hvor russerne boede. Nogle af dem kom dog også ud at bo på gårdene, hvor de arbejdede og var lykkelige for at komme væk fra fangelejren.

Så der har været god brug for Stinnes grise syd for grænsen.

Kilde: Erik Larsen, Skodborghus.