Desertører krydser Kongeåen

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

Grænsen mellem Danmark og Tyskland gik fra 1864 til 1920 langs Kongeåen over store strækninger. I grænseområderne findes der mange historier om, hvordan forholdene var i området, da tyskerne styrede det overvejende dansksindede Nordslesvig, og om tiden under Første Verdenskrig (1914 - 1918), hvor mange dansksindede unge mænd flygtede over Kongeåen, i håbet om at undgå tysk krigstjeneste.

En af dem der gik over Kongeåen, var Hans Th. Hansen fra "Bjørnekær" i Hjerting sogn. Han blev indkaldt til tysk militærtjeneste ved krigsudbruddet i 1914, og gjorde tjeneste i forsyningstropperne både i Frankrig og i Rusland. Han fik sin første orlov et års tid efter i 1915.

Det var svært for ham at få orlov, fordi hans hjem lå så tæt ved grænsen, så tyskerne frygtede, at han ville flygte til Danmark. Desuden kunne det også trække ud med orlov, hvis de lokale myndigheder havde meddelt hans overordnede, at han var dansksindet.

Orlov

Hans P. Hansen bad i 1915 om, at hans søn kunne komme hjem og hjælpe til på gården i en periode. De fik intet svar på ansøgningen, men en aften ringede telefonen, som man netop havde fået installeret. Hans Th. Hansens 12-årige søster tog den, og da der blev spurgt efter hendes far, blev hun bange og kaldte straks faderen til telefonen. Efter samtalen kom faderen ind i stuen med blanke øjne og meddelte, at deres søn havde fået orlov, og nu befandt sig på Vojens station, hvor han skulle hentes.

Der blev dækket op med det bedste gården kunne skaffe med så kort varsel. Da Hans Th. Hansen efter lang tids venten kom hjem, inviterede man også den russiske krigsfange, som gården havde fået tildelt som medhjælp, og som strengt taget skulle være låst inde om aftenen, ind til spisning.

Flugten

Hans Th. Hansen kom næste gang hjem på orlov i 1917. På det tidspunkt var alle klar over, at krigen var ved at være tabt for Tyskland og desuden stod nu også Hans Th. Hansens bror over for at blive indkaldt. Derfor besluttede de to brødre, at forsøge at slippe usete over åen til Danmark. Familien fandt først ud af, at de to var forsvundet til Danmark, da det tyske politi kom for at hente Hans Th. Hansen tilbage til militærtjeneste.

At det lykkedes de to brødre, skyldes måske at de fik hjælp fra deres gamle barnepige, Line, der boede tæt ved Kongeåen. Hun kendte grænsegendarmernes vagtskema og vidste, at de gik vagt ved åen enkeltvis. Først gik de 50 meter til hver sin side, så vendte de om for at mødes, derefter vendte de om, og gik igen 50 meter i modsat retning. Hun ledsagede derfor de to unge mænd ned til åen, og sendte dem ned i vandet da afstanden mellem gendarmerne var størst. De kom godt over, og senere kunne Line meddele forældrene at "pakkerne " var afsendt i god behold.

Hans Th. Hansen kom til Sydsjælland, hvor han fik arbejde på en gård og mødte sin senere hustru. I 1919 da krigen var slut, men Nordslesvig stadig var tysk, forsøgte de to unge at rejse tilbage til Hjerting, for at Hans Th. Hansens hustru kunne blive præsenteret for sine svigerforældre. De var usikre på, om de kunne komme over grænsen. Rejsen var besværlig, men det lykkedes dem faktisk at komme over grænsen ved at bestikke de tyske gendarmer med flæsk.

Kilde: Historisk årbog for Rødding-egnen 2008.