Smuglere og toldere

Fra UdviklingVejens Projekt "Den gode historie":

Da Kongeåen i sin tid var grænsemarkering mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig havde mange, til tider drabelige, historier deres udspring her.

Den danske konge var også hertug af Slesvig, så man skulle egentligt tro, at grænselinjen ikke betød så meget, men det gjorde den. I lange perioder var den en toldgrænse, hvor man blandt andet blev afkrævet told til kongen af de stude og heste, der blev ført ud af kongeriget. I 1851 ophørte Kongeå-grænsen med at være toldgrænse, for kort derefter, i årene 1864 til 1920, at fungere som landegrænse mellem Danmark og Tyskland.

Der går mange historier om menneskers forsøg på at komme illegalt over grænsen, med smuglervarer i den ene eller den anden retning - eller for at flygte fra det ene område til det andet. Myndighederne indsatte toldere for at forhindre smugleriet, der i perioder var meget stort. Indtil 1827, hvor udførselstolden på kvæg blev ophævet, var en af de hyppige smuglervarer stude.

Vadestedsridere

I det 17. og 18. århundrede blev tolderne kaldet vadestedsridere, og deres job bestod i patruljering langs grænsen om aftenen. To mand red ud fra Kolding og to mand fra Ribe, og så mødtes de i Skodborg. Vadestedsriderne var bevæbnede med to pistoler. De havde en stor personlig interesse i at afsløre smuglere, da de fik en andel af det gods, der blev konfiskeret. Af samme grund var de temmelig effektive og derfor meget forhadte, blandt de studedrivere, der forsøgte at smugle stude over Kongeåen i ly af mørket.

Hærvejen var studevej, og vadestedsriderne holdt godt øje med Hærvejsstrækningen, der blandt andet gik fra Bække over Asbo til Foldingbro. I 1699 var to af vadestedsriderne på jagt efter smuglere oppe ved Asbo, syd for Bække. Her blev de overfaldet af to studedrivere fra Skodborg. Karlene tog deres våben fra dem - et par pistoler, en kårde med ophæng, og desuden tog de en pisk, en kappe og et hestebidsel.

Pistolerne blev fyret af i luften, kården knækket og den ene vadestedsrider, Jens Kjær, blev slået i hovedet med driverkæppen, så han faldt af hesten. En af studedriverne, der havde 14 stude med, råbte, at alle vadestedsridere var skælmer, og man burde slå dem ihjel som hunde og lade dem ligge, så hundene kunne æde dem.

Ikke nogen mindeværdig oplevelse for de to vadestedsridere, og konsekvensen af den episode blev da også at korpset af vadestedsrider blev fordoblet. Told skulle kongen jo have.

Kilde: Eliassen: Kongeåen eller den gamle grænse