Vand fra Kongeåen gav frodige enge

Der gik en kanal på hver side af Kongeåen fra Foldingbro helt ud til Villebøl, man stemmede åen op øst for Kongeåen med samme stemmeværk. På skift ledte man vand ud i nordlige eller sydlige kanaler for at overrisle arealerne. Det gjorde man, når der var taget høslet, altså når landmændene havde bjerget hø i engene.

På skift vandede man tre uger henholdsvis på nord og syd siden af Kongeåen. Når vandet var stemt op, så var vi drenge helt tossede efter at fiske i vandet. Når vandet igen sank i kanalen, var der masser af ål, og vi kunne godt fange både 20 og 30 store ål. Der var rigtigt sport i som dreng at komme ud og fange ål.

Vi kunne fiske ved vandingskanalen i cirka 8-10 dage. Der var først lavvandet på sydsiden og derefter på nordsiden. Når der var gået otte dage, så var vandet næsten helt væk. Hvis vi drenge fiskede ovre på nordsiden, blev vi jaget hjem, og det samme skete for dem fra nordsiden, hvis de fiskede på vores side.

Vandingen foregik i maj-juni og så igen efter høst, fordi engene skulle have vand igen. Det var måske medvirkende til, at vi altid havde storke. Vi havde stork på vores tag til 1967, de fik altid unger. Hvert år til høslet var der massevis af storke, der rendte efter slåmaskinen og fangede frøer og mus. Nu er storkene væk, i dag er der fiskehejrer i stedet for. De lever egentlig af det samme.

Kilde: Peter Jørgensen, Ejvind Juhl Laugesen, Foldingbro.