Livet på landet i gamle dage

Holger Engvang fortæller om livet i Maltbæk og omegn førhen:

I 1930'erne var tiden helt, helt anderledes end i dag: Børskrak, Tysklands forfald efter Første Verdenskrig, fattigdom... Grise var usælgelige, nyfødte grise blev aflivet.

Lilleskole og storeskole

Vi hørte med til Maltbæk skoledistrikt. Der var to klasser, lilleskole med en lærerinde og storeskole med en lærer. Det var klokken 8-15.30 om vinteren og klokken 8-12 om sommeren, undtagen om onsdagen for storeskolen. Det sidste skoleår gik man til onsdagsskole klokken 8-12 om sommeren.

Der var stilhed i timerne, og vi lærte, hvor grænserne var, og de var ret så snævre. Vi lærte at lytte, og lærte også at lære. Ejner skulle i begyndelsen vise over for lærerinden, at han kunne tælle længere end til ti: 'en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, knægt, dame, konge'.

Landsbyen summede af liv

I Maltbæk by var der liv fra morgenstunden. Mejeriet, mælkevogne, smeden, hvor heste blev skoet, smedens hammerslag ved ambolten. Købmanden, som skulle have varer med ud med mælkekusken. Tømrerens håndtrukne vogn med dritler til mejeriet - et drittel var en tønde til smør. Lyde fra staldene med køer, svin og høns - også et par geder i vejkanten. Klokken kunne stilles efter mange situationer.

Hårdt arbejde

Der var et kæmpe fysisk arbejde fra morgen til aften i landbruget. Der kunne mellem karle være konkurrence om, hvem der havde flest kræfter. Ved godt vejr i høsten var der også travlhed om søndagen. Børn skulle hjælpe til. Helt op til 1950'erne var der en 10-11 timers arbejdsdag, iberegnet lørdag. En fodermester havde ofte kun fri hver fjerde søndag. Lærlinge ved håndværk måtte gå i skole om aftenen efter en lang arbejdsdag. Butiksfolk stod i butikken fra tidlig morgen til klokken 18, om lørdagen til klokken 21.

Holger Engvangs far, Jens Hansen, 1920
Holger Engvangs far, Jens Hansen, 1920

Det var ensformigt arbejde at gå bagved ploven eller harve fra morgen til aften. Selvom det nogle gange kunne være trælst, så var der oftest stor arbejdsglæde, og der blev mange gange sunget af fuld hals derude i den frie natur. Jeg husker en morgen, hvor jeg var ude at harve. Der gik en anden karl og harvede på nabomarken, men jeg kunne ikke se ham på grund af tåge. Han sang 'I østen stiger solen op', og slog pludselig over i eder og forbandelser over de to heste. Så fortsatte han på næste vers. Der blev sunget meget dengang.

I stille perioder var der tid til snak over skellet, og mælkekusken fik nogle gange kaffe.

Læs også Kristen Kristensens breve fra Stensmark, da han var fodermester på gården i 1947 og 1948