Mergelbaner

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

Omkring Første Verdenskrig begyndte man at mergle landbrugsjorden i Brørup-området. Mergel er en kalkholdig lerart, som blev anvendt til jordforbedring i hedeområder. Ved Brørup lå der et par mergelgrave, hvorfra merglen blev kørt ud til omegnens bønder på mergelbaner.

En mergelbane var en let jernbane, der forholdsvis nemt kunne anlægges. Ad den transporterede små lokomotiver og tipvogne merglen ud til sognene i oplandet. Dengang fandtes der ikke trykluftsbremser på togene, og derfor var der placeret bremsemænd på udvalgte steder i togstammen, der skulle sørge for en rolig og nogenlunde hurtig opbremsning af toget.

Bremsemanden faldt af
Engang var et sådant mergeltog med en lang række tipvogne efter sig på vej ned ad skråningen mod Lindknud Bæk, vest for byen, hvor en lille bro førte banen over bækken. Lokomotivføreren kunne pludselig mærke, at toget fik for meget fart på. Han kiggede tilbage for at se, om bremsemanden stadig var der og gjorde sit arbejde men kunne ikke nogen bremsemand. Han måtte altså være faldet af.

Lokomotivføreren besluttede at bakke for at finde frem til bremsemanden. På vej tilbage hører han pludseligt et skrig, og opdager så, at bremsemanden ligger på skinnerne og er blevet kørt over af en tipvogn. Lokomotivføreren fik hevet bremsemanden op, og han var tilsyneladende ikke kommet noget alvorligt til. Bremsemandens kommentar til begivenheden var nemlig: "Og så siger man, at det kun er jul én gang om året".

Kilde: Julius Pedersen, Lindknud.