Drillerier på Baldersbæk

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

På lyngbakkerne ned mod Holme Å, vest for Hovborg, opførte den københavnske grosserer Holger Petersen i 1904-5 Baldersbæk. Det er en statelig lystejendom, hvidkalket og med blå glaserede tegl. I årene omkring 1900 anlagde københavnske velhavere flere af den slags ejendomme og tilhørende plantager på hedejord i Vest- og Midtjylland. De kaldes "københavnerplantager".

På Baldersbæk kunne livet leves mere utvunget end i hovedstaden, og der var megen morskab i sommerens løb. Især førstegangsbesøgende blev udsat for løjer til stor morskab for de mere erfarne gæster.

Hvis man ikke havde været på besøg på Baldersbæk før, skulle man fotograferes til husets fotogalleri. Den intetanende gæst blev placeret i en særlig stol, der blev brugt til fotograferinger. Så snart nogen satte sig i den, klappede den sammen, så man var uhjælpeligt låst fast og ikke kunne komme fri af den igen uden andres hjælp. Det har man sikkert moret sig meget over blandt de øvrige gæster.

Spøgelsesværelset

Endvidere fortalte man den førstegangsbesøgende, at man havde spøgelser i huset, og at spøgelset især huserede i et bestemt værelse. Hvis gæsten ville vise sit mod, kunne han eller hun jo prøve at overnatte i det værelse. Hvis gæsten var modig, sagde han eller hun ja, og så blev der derefter underholdt med spøgelseshistorier. Om hvordan natpotten skramlede rundt, og skabsdøre knirkende åbnede og lukkede sig og flere af den slags hårrejsende beretninger.

Ved midnatstide begyndte rigtig nok spøgeriet; potten skramlede, skabsdøre knirkede, åbnede og lukkede sig. Det blev normalt ikke til megen søvn den nat. Næste morgen kom gæsten klatøjet ned, og de andre gæster spurgte bekymret og deltagende til, hvordan det var gået. Den stakkels gæst kunne så fortælle om nattens frygtindgydende begivenheder. De andre kunne more sig over, at spøgefuldhederne havde en ganske naturlig forklaring. Sindrige, usynlige snoretræk betjent af de andre gæster stod selvsagt bag spøgeriet.

Og sandelig om der ikke også ude i haven ventede den førstegangsbesøgende nye overraskelser. Under nogle træer står der en bronzefigur af en dreng, der kigger leende på en, når man går op ad trappen mod figuren. Halvvejs oppe ad trappen giver trinet lidt efter, og fra drengens hånd kommer der en vandstråle imod gæstens ansigt.

Kilde: Mundtlig beretning.