Andelsbevægelsen - mejeriernes historie
Andelsbevægelsen omfattede blandt andet mejerier, slagterier og brugsforeninger. Principper som solidaritet og én stemme per mand var grundlæggende. Her ses på mejeriernes historie.
I sidste halvdel af 1800-tallet steg eksporten af dansk smør, og der skete et skift i fremstillingen; før havde bønderne fremstillet smør derhjemme. Da det tog tid at samle nok fløde til at kærne smør, nåede det ofte at blive harskt, og kvaliteten var ikke særlig god. På de små gårde stod husmoderen selv for bearbejdningen af mælkeprodukter, mens der var ansat mejersker på de større gårde. Det var frem til fællesmejeriernes opdukken et kvindefag, som mændene efterhånden overtog.
Andelsmejeriernes fremmarch
I løbet af 1880'erne opstod en lang række andelsmejerier, hvor smørproduktionen blev samlet. Fremstillingen blev mere centraliseret og industrialiseret. Kvaliteten steg, ligesom fortjenesten gjorde. Grunden til, at det kunne lade sig gøre at lave effektive mejerier var en damptrukket centrifuge, som var en dyr investering men havde stor kapacitet.
I et andelsselskab var alle leverandører medejere, og hver landmand havde én stemme uanset gårdens størrelse. Husmændene med små besætninger opnåede en højere levestandard, fordi de gennem andelsmejerier fik adgang til en mere effektiv udnyttelse af deres lille produktion.
Var kvaliteten nu god nok?
Der var modstand mod mejerierne og frygt for kvalitet, holdbarhed og smittefare. Der var også bekymring for, hvordan man undgik snyd med den afleverede mælk, for eksempel ved at landmændene fortyndede mælken med vand. Man var desuden usikker på, hvordan man sikrede en fair afregning for mælk af forskellig kvalitet.
Det førte til en række forsøg, som beviste kvaliteten og holdbarheden af de centrifugerede produkter. Man fandt også frem til, at pasteurisering forøgede holdbarheden og nedsatte smittefaren, så skummetmælken der gik tilbage til landmændenes dyr som foder ikke indeholdt smitte fra andre besætninger. Fra 1898 skulle al returmælk til dyr pasteuriseres, mens mælk til mennesker først skulle pasteuriseres fra 1940'erne.
Man opfandt også et kontrolapparat til at teste den indleverede mælk og en tabel til afregning. Apparatet og tabellen krævede nye kompetencer, og landets første teoretiske uddannelse for mejerister blev derfor oprettet på Ladelund Landbrugsskole i 1887. Læs mere om Ladelund Landbrugsskole.
Andelsbevægelsen i Vejen Kommune
Brørup og Omegns Andelsmejeri er en vigtig del af historien om de danske mejerier. Det var topmoderne ved sin oprettelse, det største landmejeri gennem lang tid og senere landets største ostemejeri. Brørup og Omegns Andelsmejeri var også blandt stifterne af MD. Mejeriskolen på Ladelund Landbrugsskole blev oprettet i 1887 som den første skole, der gav mejerister en teoretisk uddannelse. Mejeriskolen og Brørup og Omegns Andelsmejeri placerer dermed Vejen Kommune centralt i mejerihistorien, og kommunen har huset flere pionerer inden for mejeribranchen.
Kilder:
danmarkshistorien.dk
Linda Klitmøller. "Niels Pedersen og dansk mejeribrug i 1880'erne". Mark og Montre. 2005, side 59-75. Kopi kan fås gennem bibliotek.dk.
Linda Klitmøller. 2008. Som en skorsten. Mejeribrugets uddannelser i Danmark 1837-1972. Landbohistorisk Selskab.
Jørgen Burchardt. 2005. Da ost blev for alle: 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri. Egnsmuseet på Sønderskov og Forlaget Kulturbøger.
Læs mere:
Læs om udviklingen fra andelsmejerier til Arla på danmarkshistorien.dk
Læs om andelsbevægelsen på denstoredanske.dk