Brørup og Omegns Andelsmejeri

I 1948 blev Brørup og Omegns Andelsmejeri dannet af Brørup Sogns Andelsmejeri, Maltbæk Andelsmejeri og Mejeriet på Ladelund Landbrugsskole. Alle tre mejerier kunne se fordelen i et nyt og moderne mejeri, og de øjnede muligheden for stordriftsfordele. Mælken blev nu i stigende grad hentet med lastbiler og traktorer, hvor strækningerne tidligere skulle tilbagelægges med hestevogn. Sammen med bedre veje kunne man derfor hente mælke ind fra et større område.

Det var dog ikke ligetil at få mejeriet etableret. Der opstod uenighed om placeringen, som skulle være øst for Brørup og syd for jernbanen. Der måtte 13 generalforsamlinger til, før man nåede til enighed. Undervejs havde folketingspolitikere også forsøgt at tale mejeriets sag og finde støttekroner. Det var ikke let at finde lånefinansiering, og da byggeriets omfang også voksede, måtte man søge et ekstra lån fra den amerikanske Marshall-hjælp. Mejeribygningen stod endelig klar i 1952.

Danmarks største landmejeri

Med fusionen af de tre mejerier blev Danmarks største landmejeri skabt, og det vedblev at være det største op gennem 1950'erne. Mejeriet var topmoderne og blev besøgt af talrige mejerifolk fra ind- og udland i 1950'erne og 1960'erne. Der var gæster fra mere end 57 forskellige lande.

Fra 1955 solgte Brørup og Omegns Andelsmejeri sine produkter til den amerikanske hær i Tyskland. Der blev stillet høje krav til mælkens kvalitet, og hygiejnen hos de særligt udvalgte leverandører fik et stort løft. Amerikanerne inspicerede både leverandører og mejerier og forlangte diverse tests af mælken.

Da mejerierne fra sidst i 1960'erne efterhånden begyndte at gå over til at hente mælken og levere returmælken i tankvogne frem for i mælkejunger, blev forudsætningen lagt for stadig større og færre mejerier.

Mejeriselskabet Danmark

I 1970 blev Mejeriselskabet Danmark, MD, dannet af blandt andet Brørup og Omegns Andelsmejeri. Der blev på den tid stiftet flere mejeriselskaber, men MD var langt det største og rådede ved sin start over 40 driftsanlæg. De mindste og mest umoderne mejerier blev nedlagt, og der skulle rationaliseres og specialiseres.

Fra at have varetaget alle mejerifunktioner blev der i Brørup nu fokuseret på fremstilling af ost. I 1974 blev der udvidet, og Brørup Mejeri var igen landets største mejeri. I 1980'erne var det landets største ostemejeri.

Udviklingen løber fra mejeriet

I løbet af 1990'erne var tiden dog ved at rinde ud for mejeriet. Der var problemer med at komme af med spildevandet og arbejdsmiljøproblemer med støj og tunge løft. MD rationaliserede desuden løbende og lukkede ostemejerier, og der var ikke mulighed for at udbygge og modernisere i Brørup, fordi mejeriet lå klemt inde mellem jernbanen og Ladelundvej.


Den sidste ost blev lavet i Brørup i 1999. Efter nogle år som ostelager og pakkeri blev der lukket helt ned for aktiviteterne på Brørup Mejeri i 2004.

Fra MDs begyndelse blev mælken hentet med tankvogn. Efterhånden fik den enkelte landmand også en køletank i stedet for de gammeldags mælkejunger. Dermed skubbede mejeriernes udvikling også landbruget i retning af færre og større enheder.

Læs Niels Bøgedals fortælling om sit arbejde i andelsmejeriet MD Foods.

Kilder:
”Industrisamfundets kulturarv”, rapport 1. del: Udpegning af industriminder i Ribe Amt, Esbjerg Museum for Ribe Amts Museumsråd og Kulturarvsstyrelsen.

Jørgen Burchardt. 2005. Da ost blev for alle: 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri. Egnsmuseet på Sønderskov og Forlaget Kulturbøger.

Linda Klitmøller. 2008. Som en skorsten. Mejeribrugets uddannelser i Danmark 1837-1972. Landbohistorisk Selskab.