Pest og ulve

Pesten

I 1659 ramte pesten, eller rettere epidemisk plettyfus, Sydjylland med særlig kraft i Ribe, Haderslev og Koldinghus amter. Det var de polske hjælpetropper, der skulle hjælpe danskerne i krigen mod svenskerne, som tog smitten med sig.

Særligt den store lejr med 5.000 polske ryttere på Skudstrup mark i Skodborg sogn var en kilde til smitte. Andst, Malt, Frøs og Tyrstrup herreder blev derfor hårdest ramt. I Hygum sogn døde eksempelvis 90 procent af indbyggerne. Generelt vurderer man, at mellem halvdelen og en tredjedel af landbefolkningen i de værst ramte områder døde.

Pesten lagde gårde og landsbyer øde. Der har muligvis været en landsby ved navn Skrave ved Skrave Kirke, som i dag ligger helt for sig selv omgivet af marker. Formentlig har pesten taget livet af de fleste indbyggere, og de få overlevende er rejst. Man har genbrugt byggematerialerne til bygninger andre steder i årene efter.

Pesten udryddede også de fleste af Langetveds beboere. I Langetved var der ni gårdmænd i 1639, mens der kun var to tilbage i 1662. 80 procent af befolkningen døde. De tomme gårde blev overtaget af nye folk, mest fra Vest- og Nordjylland, og i 1687 blev alle gårdene i Langetved igen drevet.

Kilder: Hans H. Worsøe. Svenskekrigene og deres betydning for Sønderjylland. Sønderjysk månedsskrift. 2000, nr. 7/8. Kan bestilles på bibliotek.dk.
Ruten 'Kulturspor i Skrave'.

Ulvejagt

Den nordlige del af Sønderjylland var dækket af skov i oldtiden og middelalderen. Skoven kaldtes Farrisskoven og gik fra Lillebælt til Gram. Der findes ingen middelalderkirker i det område, der var dækket af skov, blandt andet Jels og Rødding. Langs skovranden ligger middelalderkirkerne derimod tæt, for eksempel kirkerne i Hjerting, Skrave og Skodborg.

I middelalderen husede skoven en del ulve. I 1600-tallet var ulvene et stort problem, og man forsøgte at udrydde ulvene. I 1695 blev der udsendt ordre til alle herredsfogederne i området omkring Langetved om at stille med mænd med proviant til tre dage. Fra Langetved gik ulvejagten så ind. Man rykkede ud i lange rækker og drev ulvene sammen i indhegninger i skoven, hvor de så blev skudt. I løbet af 1700-tallet blev der færre ulve. Ved en jagt i 1778 blev der nedlagt ti ulve og siden er der ikke set ulve i området.

Kilder: Ruten 'Kulturspor i Skrave'.