Knagmøllen

Siden middelalderen har der været en vandmølle syd for Kongeåen. Knagmøllen blev bygget i 1780. Møllen er bygget sammen med boligen, og bygningen er bindingsværk. Møllehjulet er et underfaldshjul på 4,5 meter. I lang tid var møllehjulet skjult i en slags skur, så heste ikke skulle blive skræmt over hjulets bevægelse. Under Første Verdenskrig gemte desertører med dansk sindelag sig i skuret og ventede på at kunne slippe uset over Kongeåen til Danmark. Kongeåen dannede fra 1864 til 1920 den danske grænse mod syd.

Møllen hed oprindeligt Lundsgårds Mølle. Det var en almindelig kornmølle, der omkring 1830 blev ombygget til stampemølle. Vandet blev brugt til at bevæge stolper op og ned, der knuste dyreknogler til benmel. Det blev anvendt til gødning og dyrefoder. En mulig forklaring på navnet Knagmøllen er, at det kommer fra ordet knag, som skulle betyde knogle.

I 1856 blev den igen omdannet til at male korn. Møllen gik ud af drift i 1950 og forfaldt herefter. Den blev fredet i 1959 og efterfølgende restaureret. Vandmøllen trænger igen til en istandsættelse.

Indtil 1930 var broen ved Knagmøllen privat, og mølleren opkrævede betaling for at passere; det kostede fem ører for cykler og ti ører for vogne.

Kilder: Læs mere om Knagmøllen på denstoredanske.dk.