Sønderjylland på tyske hænder

De dansksindede i Nordslesvig kom under pres i perioden 1864-1920, da de var under preussisk styre. Det blev indført, at der kun måtte tales tysk i skolerne, og man kunne ikke uden videre samles og synge danske sange. Nordslesvigerne skulle fortyskes gennem strikse regler og tilflyttere sydfra i Tyskland.

I menuen finder du en række små tekster om livet under preussisk styre. Herunder kan du læse om krigen i 1864, der endte katastrofalt for Danmark.

Krigen 1864
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg havde den danske konge som hertug. Holsten og Lauenborg var med i det Det tyske Forbund, og det sydlige Slesvig ønskede også at indgå i dette frem for i kongeriget Danmark.

Med novemberforfatningen 1863 lavede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget og Slesvig. Som reaktion herpå rykkede preussiske og østrigske tropper ind i Lauenborg og Holsten og efterfølgende Slesvig i starten af 1864. Danskerne måtte hurtigt opgive at holde Dannevirke og rykkede i bidende kulde tilbage mod Flensborg.

Dybbøl var af strategisk betydning for begge sider, og kampene endte med dansk nederlag. I april indledtes fredsforhandlinger, der brød sammen, da Danmark stod fast på en grænse ved Dannevirke.

I juni udløb våbenhvilen; krigen brød ud igen, og Als måtte opgives. Hele Jylland blev besat, og danskerne måtte erkende nederlaget. Fredsaftalen blev underskrevet i oktober, og Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg; to femtedele af landets størrelse. Hermed var også de dansksindede nordslesvigere en del af Det tyske Forbund.

Kilde: Læs mere på Museum Sønderjyllands hjemmeside og på danmarkshistorien.dk.
Se Museum Sønderjyllands video Tysk sejrsfest på Dybbøl 1914 i anledning af 50-året for sejren i 1864