Skibelund Krat - grundlovsmøder og den sønderjyske sag

Fra 1864 til 1920 var Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, under preussisk/tysk styre. Danskheden blev fra det første møde i 1865 dyrket gennem taler og sange på grundlovsmøderne i Skibelund Krat. De mange deltagere fra Nordslesvig syd for Kongeåen kunne her føle sig som en del af det danske fællesskab.

Danskerne ønskede at vise, at de dansksindede syd for grænsen ikke blev glemt. Det var vigtigt, at de bevarede en tilknytning til Danmark og det danske sprog, så de kunne stemme sig hjem til Danmark, når chancen bød sig. I alle årene frem til de sidste grundlovsmøder i 1970'erne kunne man godt tale politik men aldrig partipolitik.  


Skibelund Krat

Velbesøgte grundlovsmøder
Grundlovsmødernes deltagerantal lå i 1800-tallet på omkring 2.000, mens det omkring år 1900 kom helt op på omkring 4.000. Under Første Verdenskrig, 1914-1918, måtte man undvære sønderjyderne, og krigen kastede en skygge over festlighederne.

Efter genforeningen i 1920 var fokus ikke længere på den sønderjyske sag - kampen var jo vundet, og der blev færre taler. Efter Anden Verdenskrig var der typisk 2.500 mennesker til grundlovsmødet om eftermiddagen og omkring 4.000 til den efterfølgende fest.

Skibelund Krat bliver til
I 1869 blev der dannet et aktieselskab af borgere fra begge sider af grænsen med formålet at købe Skibelund Krat. Der blev opkøbt 20 tønder land. Skibelund Krat var oprindeligt lynghede, men i 1870 begyndte man at plante med rødgran og fyr. Fra krattet var der fri udsigt over Kongeådalen og det tabte land.

Der blev indrettet et amfiteater, hvor mange mennesker hver sommer mødtes til grundlovsfester og andre folkelige og kirkelige møder. I 1908 blev en pavillon opført, hvor der hver sommer var restaurant. I dag ligger Hotel Skibelund Krat på stedet.

Læs mere om Sønderjylland på tyske hænder.

Skibelund Efterskole
Syd for Skibelund Krat ligger Skibelund Efterskole. Den første del af efterskolen blev bygget i 1874 som et lille hus, hvor der i starten blev afholdt børneskole for egnens egne børn samt for sønderjyske børn. Dog forbød de prøjsiske myndigheder i 1884 de sønderjyske børn i den skolepligtige alder at gå i skole i Danmark. Skolen blev derfor i 1885 til efterskole og er siden udvidet af flere omgange. I starten var de fleste elever fra Sønderjylland.

Læs mere om kunsten i Skibelund Krat.
Læs om Skibelund Krats historie og mindesten på vejenkunstmuseum.dk

Kilder:
Linda Klitmøller. "Grundlovsmøder i Skibelund Krat." Sønderjysk Maanedsskrift 2012, nr. 5, side 181-188.

kulturarv.dk

Skibelund Forenings Saga, tryk i Tiden nr. 22, 1903