At gå over grænsen

Jørgen Kloppenborg Skrumsager fortæller:

Helt fra 1864 og særligt under Første Verdenskrig gik der jo mange over grænsen. Mange familier kendte nogle i Nørrejylland; det var Jylland nord for Kongeåen. De opfordrede så deres sønner på en 18-19 år til gå over.

Det var både for at undgå at blive indkaldt til Første Verdenskrig, men der var også nogle, der var i krig og kom hjem på orlov, der blev anbefalet af deres familie at gå over grænsen.

Dyrekøbt frihed

Men der var mange drenge, der sagde, at det ville de ikke. De vidste, at hvis jeg gør det, så kan naboens søn i Københoved ikke få orlov. Når man er i krig, bliver kammeraterne jo til familie.

Og myndighederne sagde jo også, at hvis de flygter over grænsen, så kan de ikke komme til at eje slægtsgården eller eje noget som helst på den tyske side af grænsen. Selv til begravelser har vi eksempler på, at en søn ikke kunne komme hjem til morens eller farens begravelse, fordi han var gået over grænsen.