Bennetgård og Sønderjylland under preussisk herredømme

I 1865 skete der noget dårligt. Både Bennetgård og Bejstrupgård kom begge til at ligge på den forkerte side af Kongeåen. De kom derfor under preussisk herredømme. Vi havde jo lige tabt slaget ved Dybbøl. Nu var de pludselig tyske statsborgere.

Det varede det jo ikke længe, før mødeforbuddet kom. Du måtte ikke holde møde, uden der var en tysk grænsegendarm tilstede, og du skulle helst tale tysk, og der var rigtigt mange sange i sangbogen, du ikke måtte synge, fordi de var for fædrelandsagiterende.

Hemmelige møder
Det var jo ikke noget, der passede Jørgen, som var meget, meget dansk. Så han byggede en bygning mellem staldene og hovedhuset. Det blev til en stor og flot sal, som vi stadig har i dag. Gården var firlænget med vognporte, der kunne låses, og der var ikke vinduer i salen ud mod gaden. Så det så ud som en stor kampestensbygning, der hørte til stalden.


Den historiske sal på Bennetgård

I den sal blev der holdt alle de forbudte møder og sangaftener. Kirkelige møder har mest været holdt ovre på Bejstrupgaard, men der har også været lidt her. I alle de 55 år, det var under preussisk herredømme har der været de her forbudte møder her. Jørgen lånte også danske bøger ud, og det måtte man jo heller ikke.

Meldte sig ud af kirken på grund af tyske præster
Jørgen og Ane Marie fik flere børn og havde et rigtigt godt ægteskab. De opdrog børnene i den danske ånd; tog dem ud af skolen og meldte sig ud af landskirken. Og det var virkelig en stor ting at gøre. De var de første, der meldte sig ud af landskirken. Jørgen måtte faktisk over til kongen og stå til regnskab for, hvorfor han gjorde det. Og det var selvfølgelig fordi, der kun prædikede tyske præster nu. Han var med til at grunde Rødding Frimenighed sammen med sin svigerfar, Kloppenborg.

Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård.