Den lille dreng fra Vestjylland

En gang for længe, længe siden, boede der på Ringkøbing-egnen et ungt par, som hed Niels og Abelone. Niels og Abelone havde den dejligste gård helt ud til fjorden. Så når Niels gik bag hest og plov, så kunne han ligesom i Jeppe Åkjærs sang synge "Jeg ser over tindrende marker og sejlende arker".

Til denne dejlige gård ville Niels og Abelone selvfølgelig gerne have nogle arvinger. Men det ville ligesom ikke lykkes. Selvom de gjorde det, man nu skal gøre, når man gerne vil have børn, så gik det ene år med det andet, uden der skete noget. Det var næsten som hos Sara og Abraham i Bibelen, Abelone blev ikke frugtsommelig. Men så da de var godt oppe i årene, og de næsten havde opgivet det, så sket underet, og de fik en dejlig stor dreng, som de kaldte Jørgen. Og de kaldte ham ved efternavn Skrumsager efter gården, som hed Skrumsagergården.

Brændevinen i skabet
Jørgen voksede til og blev en kvik lille gut. For eksempel så havde han jo nok set, at faren hver aften tog en lille flaske og et lille glas ud fra det lille skab, der hang over køkkenbænken. Så hældte han helt op til kanten, og så drak han det hele i én slurk, og så sagde han 'aaahh'.

Så det måtte jo smage godt. Og Jørgen havde spurgt, om ikke han og mor skulle smage, men Niels sagde: "Slige ting er ikke for kvindfolk og børn. Men når du er gammel nok, Jørgen, så må du smage".

Da Jørgen fyldte seks år, bestemte han sig for, at nu var han gammel nok. Havde han ikke lige haft fødselsdag, og havde han ikke lige fået en griffel og en tavle? Og skulle han ikke i skole næste måned? Jo, han måtte være gammel nok. Men han var dog så kløgtig ikke at sige det til far.

Drak sig fuld
Han ventede til, de var gået ud i stalden, så kravlede han op på køkkenbænken og tog de gode sager ud. Og nu havde han jo nok set, at man skulle hælde helt op, og man skulle drikke det hele på én gang. Så det gjorde han. Men der med 'aaahh', det kunne han så ikke lige forstå. Så sad han lidt og tænkte over det, nej, det kunne ikke passe, han var nødt til at prøve igen. Og så hældte han op igen, og han gjorde det en gang til. Det var alligevel stadig ikke 'aaahh', men det var dog alligevel sådan, at det varmede så godt nede i maven. Han prøvede igen, et glas mere, væk med det.

Og nu var det begyndt at blive lidt fornøjeligt, men så syntes han alligevel, det begyndte at svinde lidt i flasken, han måtte hellere sætte den væk, så far ikke opdagede noget. Men han blev nu opdaget alligevel, for lidt efter kom hans far gående over gårdspladsen, og der stod Jørgen så underligt og hoppede lidt rundt og dinglede.

Og så siger Niels til ham "Hva' laver du, guw knejt?" "A trower nok, at hvis a ta'r tilløb, så ka' a spring' over æ høns'hus." Så der kan vi jo så se, at Jørgen faktisk havde tænkt sig at udrette store ting.

Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård.