Jørgen stikker af med Ane Marie
I 1865 kom gården ved siden af Bejstrupgård til salg. Det var en stor gård, men lidt nedslidt. Og den købte Jørgen. Så ville han jo gerne, at Ane Marie skulle gifte sig med ham. Og det endte med, at hun sagde ja.
Men det var meget svært på den tid at blive gift uden fars og mors samtykke. Så han gik fra præst til præst for at finde en, der ville vie dem. Men de fleste var bange for H.D. Kloppenborg. Han havde alt for megen indflydelse, og han var også rigtigt gode venner med kongen. Så de sagde alle nej.
Den gamle præst i Arrild
Men så en dag kom Jørgen til Arrild Kirke. Og der sad der en rigtig, rigtig gammel præst, som både var næsten døv og blind. Og grunden til, at han stadig var præst der var, at kongen en gang for mange, mange år siden havde været en tur rundt i Sønderjylland og set på store gårde og præsteembeder og så videre. Og alle steder, når han kom, så holdt de lange taler for ham, når han kom og var træt og sulten og gerne ville have noget at spise.
Så kom han endelig til Arrild, og han skulle til at sætte gaflen i flæsket, og så rejste præsten sig op. "Åh nej", tænkte kongen, men præsten sagde bare "Gud velsigne kongen", og så satte han sig ned igen. Så rejste kongen sig op og sagde: "Det er den bedste tale, nogen nogensinde har holdt for mig. Du har et ønske fri". Så tænkte præsten sig lidt om og sagde: "Ja, så vil jeg gerne sidde i mit embede her lige så længe, jeg selv har lyst til". Og det fik han lov til.
Derfor var han stadigvæk præst i Arrild. Og han sagde til Jørgen: "Jeg er ikke bange for H.D. Kloppenborg, jeg vil gerne vie jer. Jeg kom også engang af vanvare til at vie nogen, der var gift i forvejen, det skete der heller ikke noget ved."
Den store dag
Så blev datoen fastsat til en januardag i 1866. H.D. Kloppenborg skulle være ude i forretninger. Og da han var væk, blev alt udstyret taget over på Bennetgård, som Jørgen havde købt. Og så tog de af sted til Arrild Kirke. Kaltoft på Toftlundgård var gift med Ane Maries plejesøster, og han havde sørget for skifteheste i Gram. Så det gik fint.
Men så gik det jo som i alle andre eventyr; skurken kom for tidligt hjem. Kloppenborg kom hjem til frokost og opdagede, at de var væk. Og satte efter dem. Men da han så kom til Gram og opdagede, at de havde haft skifteheste, hvad han jo ikke havde, så kunne han jo godt regne ud, han kunne ikke nå dem mere. Og så kørte han hjem.
Bennetgård
Gjorde Ane Marie arveløs
Kloppenborg var så vred, at han gjorde Ane Marie arveløs. Og han talte ikke med det unge par i mange år. Så hvis de skulle kommunikere, og det var de jo nødt til, når de havde jord op mod hinanden, så blev der altid sendt en karl den ene vej med en besked, og så blev han sendt tilbage med svar. Og sådan var det i mange år.
Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård.