Spøgelser på Bennetgård?

Når folk kommer ind ad døren, så siger de altid, at her hersker sådan en god ånd. Og det synes vi også, vi kan mærke. Vi kan høre døre og skridt, men på en rar måde. Det er ligesom om, der er nogen, der går og passer på os. En af mine forgængere, som var her i otte år, har sagt, at hun havde et par gæster, som sagde: "Åh, vi vil så gerne dø her, vi er så glade for at være her på Bennetgård". Og den ene, hun lå faktisk en morgen med et smil om munden og var død, så måske er hun her jo endnu.

Billedet, der faldt ned
Da jeg startede her for 11 år siden og var ved at flytte ind i tjenesteboligen her, så hang der over sofaen i gæsternes stue et stort, flot maleri af Jutta Skrumsager. Næste morgen, da jeg kom derind, da sad hun i sofaen. Hun var så gledet ned, så det ud til. Jeg tænker, "nå, det var mærkeligt. Måske har du taget fejl, måske hang hun der ikke i går".

Der var ikke noget i vejen med strikken i nakken, og sømmet så også pænt ud, så jeg hængte hende op igen. Næste morgen sad hun der igen, så jeg tænkte "du må hellere tage hammeren og sætte sømmet sådan lidt opad". Det gjorde jeg så og hængte hende op igen.

Næste morgen sad hun der igen. Og så kom jeg til at tænke, at det kunne jo ikke passe, for hvis et maleri falder ned, så vipper det jo forover. Så havde jeg fat i min mand og spurgte: "Laver du sjov med mig?" "Med alle de møbler, jeg skal flytte rundt på, tror du så, jeg har tid til sådan noget pjat?", sagde han.

Så tænkte jeg "Nå, åh nej, hun kan måske ikke lide mig". Og så kiggede jeg på hende, det er et meget barsk billede af Jutta Skrumsager, hun ser meget barsk og bestemt ud. Men jeg kiggede ind i hendes øjne og sagde: "Jutta, du må lige give mig en chance, jeg er jo lige kommet." Så hængte jeg hende op, og så har hun hængt siden. Måske ville hun jo også bare, at jeg tog notits af hende. Jeg har faktisk flyttet hende et andet sted hen, og det har hun heller ikke sagt noget til. Så hun kan da ikke være helt utilfreds med mig.


Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård.