Marius Franks erindringer om den tyske tid
Marius så dagens lys 3. februar 1898 i Rojbøl. Han gik i skole i Øster Lindet fra 1904 til 1912, på en tid hvor Sønderjylland var på tyske hænder. Det var kæft, trit og retning og respekt for den tyske kejser; sidstnævnte passede ikke altid de dansksindede elever særligt godt.
Spanskrøret blev flittigt brugt
Da Marius var tre år, døde hans mor, og der var derfor ikke megen moderkærlighed, han fik i sin barndom. I skolen var der streng disciplin, hvilket også var nødvendigt, da der var to lærere til 80 elever. Hvis lærerinden blev syg, hvilket jo kunne ske, måtte den anden lærer undervise alle 80 elever i en klasse.
Hver onsdag lærte de bibelhistorie i en time, og om lørdagen skulle de lære salmevers udenad. Det havde konsekvenser, hvis de ikke kunne huske salmeversene; så kom spanskrøret i aktion, og det blev tit brugt lige indtil det brækkede. Hver lørdag var der 12-13 elever, der måtte finde sig i at få pisk med spanskrøret. Når det gik i stykker, var det elevernes opgave at hente nye kviste i skoven. For at få spanskrøret til at brække hurtigst muligt, skar de en lille revne i det, når de havde mulighed for det.
Den upopulære kejser
Marius var ikke særlig begejstret for den tyske kejser. Til hans fødselsdag skulle eleverne have deres pæne tøj på, hvilket de tysksindede elever så havde. Men de dansksindede elever havde deres almindelige tøj på. Hver morgen skulle det tyske flag til tops i flagstangen, og eleverne skulle synge imens. Igen kom spanskrøret frem, hvis de ikke sang. Læreren piskede engang en elev, der ikke ville synge, lige indtil elevens skrig tilkaldte lærerens kone. Hun tog eleven med ind i stuen og gav ham småkager.
Det danske var ikke højt prioriteret i skolen; i geografi lærte de mere om Amerika og Afrika end om Danmark. For Marius føltes det ikke videre tillokkende hver dag at skulle gå omkring to kilometer for at komme i skole, hvor han så fik pisk med spanskrøret og blev tvunget til at synge om den tyske kejser.
For nedrullede gardiner
Niels Frank (Marius’ far), ejer af gården Høsthåb, blev i 1914 Sparekassedirektør i Frøs Herreds Sparekasse i Rødding. Før Niels Frank blev sparekassedirektør var han kasserer for Nord–Slesvigs Kreatur Forsikrings Forening, og hans sekretær underviste Marius og hans søskende på Høsthåb i dansk. Der var vagt på, for naboen var tysker og kom af og til og kontrollerede, om der blev undervist i tysk. Undervisningen foregik derfor for nedrullede gardiner.
Ubehageligt konfirmationstøj
Marius og hans tre brødre blev konfirmeret i kirken i Øster Lindet – endda på dansk og ikke tysk. Konfirmationstøjet for drengenes vedkommende var blåt med stiv flip og spidse sko, der klemte på fødderne. Pigerne blev konfirmeret i sorte kjoler. Marius var dagen efter konfirmationen i København på museum, i Zoologisk have og i Tivoli – stadig i det ubehagelige konfirmationstøj.
Kilde: Skrevet på baggrund af elevmapper (8. klasse i 1979/80) fra Rødding Skole. Marius Frank var ude at holde foredrag for klassen, som skrev referater heraf. Mapperne er udlånt af deres lærer Else Schjødt Koch. Suppleret af Marius’ søn Folmer Brogaard Frank.