Oplevede sabotage på tæt hold

I 1945 boede vi lige ved siden af Foldingbro Kro på den søndre side af Kongeåen. Jeg var kun fem år, men jeg husker det ganske tydeligt, lige over for mit hjem havde tyskerne gravet en garage i skrænten med plads til fire lastbiler. Den gamle kanal gik lige bagved, og der lå en stor barak, hvori tyskerne havde kontor. Der ville vi gerne over, for de havde sådan en flink kontordame, som vi havde det sjovt med.

På et tidspunkt, da Anden Verdenskrig var ved at være slut, kom der nogle folk ind klokken 24 og sagde, at der ville ske en stor eksplosion om en halv time. De kom også slæbende med en gammel kone på 93 år, Hanne Sejstrup, fra nabohuset. Min far blev vred og spurgte, hvad de bildte dem ind at komme med en gammel kone midt om natten. Det var de ligeglade med, de spurgte om han ville tage sig af hende eller ej. Det ville han selvfølgeligt.

Derefter gik vi ind i sovekammeret. At vi turde, forstår jeg faktisk ikke. Vi var jo fem børn, min mor og far og den gamle kone. Vi trak sengene ud fra væggen og stoppede sengetøj og madrasser ned, som vi kunne sidde bagved. Vi fik besked på at lukke alle vinduer op i stuehuset på grund af den trykbølge, der ville komme.

Så sad vi der, jeg kan huske det lige så tydeligt. Lige pludseligt gav det et drøn og et lysglimt så stort, gardinerne stod bare lige ind langs loftet, havde vinduerne ikke været lukket op, var alle vinduerne gået itu. Alle åndede lettet op, for ingen var kommet til skade, og min far fulgte den gamle kone hjem efter oplevelsen.

Kilde: Peter Jørgensen, Foldingbro.