Asmus Jensen får Jernkorset

Engang kom vi ind i et krat og så da en fransk rytterafdeling komme springende fremad på vejen lige forbi os. Vor ritmester befalede os at holde vore heste fast ved mulen, så de ikke kunne give nogen lyd fra sig, men sagde også, at nu var det nok forbi med os. Men rytterne opdagede os ikke, og skønt vi da sikkert var bag ved den franske front, førte vor ritmester os sådan, at vi slap igennem og igen kom sammen med vore egne.

Da tilbagetoget senere blev til en kamp, der bølgede frem og tilbage, blev min sidemand såret i låret ved en korsvej mellem Verdun, Reims og Paris. Idet han faldt af hesten råbte han "Asmus, tag mig med". "Jeg kommer i nat og henter dig", råbte jeg tilbage.

Asmus vil hente sin sårede kammerat
Jeg mærkede mig stedet, hvor han lå, og da der om aftenen blev lidt ro, var stillingen sådan, at han lå mellem de tyske og franske linjer. Jeg gik til ritmesteren og bad, om jeg måtte hente min kammerat. Han rådede mig fra det, det var alt for farligt. Jeg blev ved mit. "Han hjalp mig i Belgien, og vi har altid redet ved siden af hinanden".

Omkring ved kl. 10 om aftenen kravlede jeg af sted. Da jeg kom til infanteriet, som jo lå foran os, bad jeg dem passe på med skydningen, når jeg nu kravlede frem og tilbage. Den besked gik så fra mand til mand. Så nåede jeg vor vagtpost, men jeg måtte videre - min kammerat lå næsten ovre ved franskmændene. Jeg nåede derover, lå nogle minutter og hørte, hvordan franskmændene snakkede, og lagde mig så ganske tæt ind til den sårede, som havde forbundet sig selv så godt, han kunne.

Beskudt med kammeraten på ryggen
Han var besvimet, men jeg mærkede, der var liv, fik ham rullet op på min ryg, jeg holdt ham med den ene hånd, og så kravlede jeg tilbage. Hans ben slæbte efter mig. Snart nåede jeg vor vagtpost, som i en fart fik min kammerat ned i sit hul, da franskmændene nu havde opdaget, at der var noget på færde og sendte nogle kugler. Men der blev snart ro igen, og vi kravlede videre. Min kammerat var imidlertid kommet til bevidsthed og stønnede af og til, men var taknemmelig, fordi jeg havde hentet ham.

Endelig nåede vi tilbage til kavaleriet, hvor ritmesteren flere gange havde været ved vor telt for at spørge, om jeg var kommet tilbage - det tog nemlig endda nogen tid. Min kammerat blev straks ført tilbage til feltlazarettet og forbundet. Få dage efter, den attende september [1914], fik jeg Jernkorset. 

Det skriftlige bevis på, at Asmus Jensen fik Jernkorset
Det skriftlige bevis på, at Asmus Jensen fik Jernkorset. Kopi udlånt af Nis Einer Jensen, Asmus' søn. Originalen har Asmus gået rundt med på sig, så den er foldet og har fået fugtpletter.

Kilde:
Asmus Jensen (n
edskrevet af Marie Boesen): I Krigens Vold. I Frankrig og Rusland, paa Balkan og i det hellige Land. Sønderjyske Årbøger, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, årgang 1928, sidetal 269-271.