Flugten fra Første Verdenskrig

Den sidste overlevende
Min fars to år ældre bror gjorde i tre år tjeneste som tysk soldat i Første Verdenskrig. Han har fortalt om, at han og en kammerat under krigen sprang fra skyttegrav til skyttegrav. I lang tid var de faktisk de eneste to fra delingen, der var tilbage.

Min farbror sprang ned i en skyttegrav og kort efter kom kammeraten. Min farbroder sagde: "Vi klarede den lige en gang til". Kammeraten svarede ikke, han var blevet dræbt.

Min farbror gik over Kongeåen under en orlov og undgik dermed yderlige krigstjeneste efter de tre år.

Ville ikke i krig
Jeg havde tre morbrødre, de to havde alderen til at skulle være tyske soldater i Første Verdenskrig. Da de kom hjem på ferie, smuttede de lige over Kongeåen, for de ville ikke være soldater for tyskerne.
Det foregik vest for Foldingbro ude ved en ejendom med skov og høje skrænter ned til Kongeåen. Folkene dér havde ført mange over Kongeåen, de kom i hold om aftenen og om natten.

På gården havde man kendskab til gendarmernes vagtplan, man kendte jo også de flinkeste af gendarmerne, og dem der var nemme at bestikke. Mine morbrødre har fortalt, at når der var nogenlunde fri bane, skulle de gå igennem en lille skov og frem til skrænten; der lod de sig glide ned ad skrænten ud i åen, de vadede derefter igennem åen og ud på engen.

De gik op på lille en høj, hvorfra de kunne signalere med en lygte til deres mor, som stod hjemme ved gården, og hun sendte signal tilbage.