Magdalene Brogaards erindringer fra 1914 i Røjbøl

Den 1. maj 1914 kom jeg i huset hos Peter Frank i Røjbøl. At jeg på den gård skulle blive kone i næsten 40 år kunne ingen ane. Det blev en meget bevæget sommer, jeg oplevede. Først tre gode og interessante måneder, hvor jeg lærte de sønderjyske kår at kende.

Det politiske møde
Det var vist sidst i juni måned, jeg var med til et politisk møde i Gram – jeg følte mig helt beklemt ved at se den tyske gendarm stå vagt ved talerstolen, og mindre blev det ikke, da de forskellige talere gav tyskerne tørt på, jeg forstod ikke de turde.

Efter mødet traf jeg nær udgangen en kursuskammerat fra Hadsten og fik en lille snak med hende, hun gik lidt foran mig ud, og der blev hun anholdt af gendarmen. Hun var dansk undersåt (en dansker nord fra grænsen) og måtte ikke deltage i politiske møder. Siden fik hun udvisningsordre, men blev i sin plads i Brændstrup, for ret længe varede det jo ikke, inden tyskerne fik andet at tænke på, da krigen brød ud.

At jeg slap for at blive anholdt, undrede Peter Frank sig meget over, så angst som jeg så ud, og desuden havde jeg en dannebrogsfarvet rød skjorte med hvid krave på. Vor nære nabo Svend Søndergaards karl fik gendarmen også øje på, men da de ville anholde ham, stak han af. De løb efter ham, lige til de kom til Gram Å. De ville alligevel ikke følge ham igennem vandet.

Næste dag gik der ilbud rundt til vore naboer. En gendarm var undervejs, og det fik karle fra det gamle land jo et praj om. Alle de sølle karle måtte op af middagssøvnen og trække i deres pæne tøj. Gendarmen opgav, inden han nåede op til Svend Søndergaard, det ville ellers ikke have gjort noget, da karlen for længst var gemt væk.

Skuddet i Sarajevo
Sidst i juli, da skuddet i Sarajevo lød, begyndte Peter Frank at snakke om, at nu kom nok den længe ventede storkrig. På det tidspunkt var vi i hvert fald ikke i det gamle land nogen, der tænkte på det, men de der i de senere år havde været tyske soldater var klar over, hvad der kunne vente. Det var tunge dage, vi oplevede. Vi beundrede Peter Frank, han gik rolig og fattet og ordnede, hvad der kunne ordnes for den nærmeste fremtid.

Den 4. august på sin fødselsdag skulle han melde sig som tysk soldat i Haderslev. Jeg var om morgenen kl. fire stået op og havde lavet morgenmad og dækket bord i stuen, men maden blev næsten ikke rørt, og kaffekopperne stod halvfyldte. På nær bror Hans Frank var alle søskende kommet hjem dagen før for at tage afsked.

Peter Frank til fronten
Få dage efter at Peter Frank kom til Haderslev, blev han sendt til fronten. Hvor blev meget holdt hemmeligt for os om krigen, vi anede ikke noget om, at tyskerne var gået gennem Belgien. Så kom der et kort fra søster Margrethe, der den sommer var i Norge, hun spurgte i det brev, om Peter Frank var med gennem Belgien. Jeg lagde kortet til side, ingen skulle da se, hvad for historier, de bryggede deroppe.

Selvfølgelig blev det triste dage vi havde, de sidste måneder jeg var i Røjbøl. Kun arbejde og atter arbejde fra 5 morgen til 8-9 om aftenen. Alligevel vil jeg ikke bytte dem med sommeren i Horsens, her i Røjbøl var der jo mange unge til hverdag, og vi havde det trods alt gemytligt.

Til november skulle jeg have været hjem, men Niels Frank var blevet konstitueret sparekassedirektør i Frøs Herreds Sparekasse i Rødding, da direktøren lå ved fronten. Han bad mig komme og hjælpe med regnskabet i Nord-Slesvigs Kreatur Forsikrings Forening, som han var sekretær for, og jeg hjalp ham så til jul. Desværre fik jeg ikke mit pas i orden, så jeg kunne rejse hjem til juleaften. Niels Frank, Line (Marius’ søster) og jeg tog så i stedet til Røjbøl. Da tænkte jeg jo ikke på, at jeg siden skulle opleve så mange juleaftener der. Den aften skrev Peter Frank sit dejlige brev hjem, han lå da i skyttegravene i Frankrig.

Læs Peter Franks brev fra skyttegraven i Frankrig 1914

Om Magdalene
Magdalene blev gift med Marius Nielsen Frank, søn af Niels Frank og lillebror til Peter Frank. Marius og Magdalene overtog senere den gård, Peter forpagtede op til Første Verdenskrig, og hvor Magdalene havde været i huset. Marius overtog forpagtningen i 1921 og havde brug for en husholderske. De første to gik det dårligt med, og i november kom Magdalene ned for at passe husholdningen. Det gik bedre, og de blev gift 15. november 1922.

Læs også om Mathias Mygind fra Øster Lindet, der faldt i Første Verdenskrig - Magdalene deltog i mindehøjtideligheden  
Læs også om dengang Magdalenes kommende mand gik over grænsen for at undgå at komme med i Første Verdenskrig


Kilde: Magdalene Nielsen Brogaards erindringer, udleveret af hendes søn Folmer Brogaard Frank.