Kamp og skyderi i Korosten
Den 4. Januar om Morgenen nærmede vi os Krydsstationen Korosten, hvor vi skulde ind paa Linjen efter Kovel. Landskabet her er flere Steder opfyldt af smaa klippepartier og overstrøet med stor Klippestykker. Før Stationen var der en Bro, vi skule over. Toget gjorde imidlertid Holdt forinden. Alle blev kaldt ud af Toget, og vore Officerer fortalte os, at denne Station var en af de farligste at passere paa Hjemturen, og de bad os følge deres Raad, der gik ud paa, at vi skulde dele os i tre Hold.
Den ene Hold skulde gaa foran Toget over Broen, det andet skulde blive paa Toget, og det tredje skulde gaa bagefter for at værne mod et Angreb bagfra. Klippepartierne gav nemlig et godt Skjulested for Russerne. Vi gjorde ogsaa som Officererne sagde, for vi vidste, at de var godt skolede i Krigskunsten. Det var ogsaa klart, at i Tilfælde af Angreb var Broen farlig at komme over; thi blev vi standset paa den, var vi ikke alene en god Skive at skyde paa, men vi var selv forhindret i at formere os til Kamp.
Det viste sig ogsaa, at der var russiske Soldater bag Klipperne i Nærheden af Broen, men da de saa vore Forsigtighedsregler, listede de af. Desuden saa vi ogsaa, at der ved Broen laa en Mængde tomme Patronhylstre, der fortalte om Angreb og Kamp. Alt gik nu godt, og vort Tog rullede ind paa Banegaarden. …
Russerne skyder med maskingeværer
Imidlertid blev der affyret to Skud, og to Mand inde i 2. Kompagnis køkkenvogn blev saaret. Der kom flere Skud, og snart regnede Kuglerne hen over os. Der lød nu befaling til os om alle at træde ud og optage Kampen. Nærkampen var straks i fuld Gang; men Russerne havde ikke regnet med, at vi vilde optage kampen; thi syv Russere stak øjeblikkelig Armene i Vejret og bad om Pardon. Dem tog vi saa til Fange, men det skulde vi vist ikke have gjort, for nu satte Russerne Maskingeværer ind.
Kuglerne peb som Hagl, og vi søgte Dækning bag tomme Vogne og Træstabler. Vore maskingeværer kom nu ogsaa i Virksomhed paa Fløjene. Men det var givet, at i Længden vilde vi blive underlegne, for Russerne er særligt dygtige, hvor Maskinskydning kan anvendes, og det værste var, at vi var ikke klar over, hvor Russerne have deres Maskingeværer opstillede.
Kanonerne tages i brug
Ingen havde i denne djævelske Tummel tænkt paa vor Ven Artilleristen, og dog var det Kanonerne, der reddede os. Han havde taget sagen med Ro, og han havde opdaget, at Russerne skød fra en Række Træskure i Nærheden af Stationen. Mod dem rettede han Kanonerne og brændte løs. Det have Ruski ikke regnet med; de tabte Modet og flygtede i Virvar ned ad Gaden. Saa blev der ogsaa affyret et Par Kanonskud ud mod Banegaarden, saa Bjælker, Gips, Glas og Mursten raslede ned til alle Sider.
Men saa gjorde vi noget, som burde være usket: Flere af de tyske Soldater skød med Riflerne hen ad Gaderne, saa mangen Russer faldt, og desuden blev der afgivet nogle faa kanonskud ind i Byen, saa de bikubeagtige Huse gyngede eller faldt sammen.
Vort Mandefald var forholdsvis lille, idet Russerne havde sigtet for højt. Vore Jernbanevogne var stærkt gennemskudt langs Taget. Vi havde saaledes 8 døde og ligesaa mange saarede. Af Russerne taltes 90 døde.
Bataillonsføreren gav nu Befaling til at gaa ind i Toget, som derefter rullede af Sted, og vi var glade ved at komme ud derfra, at ikke mere unyttigt Blod skulde flyde. Vi vilde jo nødig slaas – vi vilde hjem.
Uden for Stationen var der en Mængde Skyttegrave, som var besat af Russerne. De lod os dog passere: men to af vore Folk, som havde nølet med at komme med Toget, kom løbende bagefter; den ene af dem fik vi op i Toget, hvorimod den anden var tabt og ramt af en maskingeværsalve, der lød bag os.
Begivenheden i Korosten havde gjort et pinligt Indtryk paa os: vort Tog var bleven et Ligtog, og de saaredes Stønnen kunde naa vort øre. Hvor er dog Krigen og alt, hvad der følger den, hæslig! Alt det dyriske og grimme kommer i en sådan Tid op i Mennesket og faar det til at gøre de sletteste Handlinger. Derfor sad vi nu stille og tavse, hver i sine egne Tanker, og jeg er vis paa, at mange sendte en Bøn op om, at vi maatte blive fri for at komme ind i noget lignende som i Korosten.
[De nåede den polske grænse, og de skiftede fra et russisk til et tysk tog og kørte fra den polske grænse 6. januar. 7. januar krydsede de den tyske grænse.]
Kilde: Søren Larsen-Kjær: Erindringer fra Verdenskrigen. Særtryk af Husmandshjemmet. Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri 1923, version udlånt af barnebarnet Nis Einer Jensen.