Smuglerne fra Skodborg

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

Thomsenslægten var den dominerende familie i Skodborg sogn i første halvdel af det 19. århundrede. Familien kom fra gården Engholm. Jesper Thomsen (1747-1804), var far til fire drenge, der alle blev betydelige mænd.

Den ældste Johan Thomsen overtog Engholm, og var ved siden af at være bonde også heste- og kreaturhandler. Han handlede med dyr i stor stil, både hjemme og i udlandet. Dengang gik der en toldgrænse langs Kongeåen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, som den danske konge også var hertug over. Alligevel skulle man indtil 1851 betale told af blandt andet kreaturer, der blev drevet sydpå fra Jylland.

Mange kreaturhandlere prøvede at undgå tolden ved at smugle dyrene over Kongeåen. Johan Thomsen var en af dem, og i 1820 var han blandt de 61 studehandlere, der blev rejst sag mod for at have bestukket tolderne i forbindelse med udsmugling af stude. Han måtte betale 1328 rigsdaler i bøde, og det var mange penge. Han tjente dog så godt på sine handel med stude, at rygtet ville vide, at der skulle to karle til at bære hans pengekasse ind, når han kom hjem fra sine handelsture...

Thomas og Peder Thomsen
Den anden bror var Thomas Thomsen, der blev den mest berømte af de fire. Han blev kaldt "skodborger konge" og af andre "æ kong i æ vesten". Han begyndte sin virksomhed med nogle få skillinger på lommen, tre rigsdaler, men i 1838 stod hele egnen i gæld til ham. Han ejede mange gårde, et brændevinsbrænderi, en mølle, et bageri og et garveri. Han var desuden sognefoged og sad i stænderforsamlingen - en forløber for folketinget.

Den tredje bror, Peder Thomsen, var kromand i Vejen. Det var hans bror Thomas Thomsen, der leverede brændevin til broderen i Vejen, og for at undgå at betale told ved Kongeåen, havde han ombygget en traditionel kassevogn , således at den kunne anvendes til at smugle brændevin over toldgrænsen. Vognen blev benyttet til at hente tørv i Vejen Mose, men den var forsynet med dobbelt bund. Her gemtes der en blikbeholder, hvori der var brændevin, når turen gik nordpå, og helt andre sager, når den gik den modsatte vej.

Det fortælles også, at han brugte det kneb at fylde nogle tønder med vand, for at få tolderne til at tro, at det var brændevin. Når tolderne hoppede på limpinden og kørte af sted med den beslaglagte "brændevin" til Kolding, så blev den rigtige vare kørt over åen et helt andet sted.

Kilde: K. M. Hermansen: Skodborg Sogn i Frøs Herred