Vadestedsridderne og kromanden

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

Kongeåen var tidligere grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Den danske konge var også hertug af Slesvig, så man skulle tro, at den grænselinje ikke betød så meget, men det gjorde den. I lange perioder fungerede den som toldgrænse, og kongen krævede told af stude og heste, der blev ført ud af kongeriget. I 1851 ophørte Kongeåen med at være toldgrænse - og kort herefter, i 1864, blev Kongeåen en markering af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland.

Det er nemt at forestille sig, hvordan mennesker gennem tiden har forsøgt sig, med mere eller mindre snedige forsøg, på at krydse kongeåen uden at betale kongens told, eller på at flygte uopdaget fra det ene område til det andet.

Vadestedsridere

Myndighederne gjorde dog deres for, at det ikke lod sig gøre. Således indsatte man toldere for at forhindre smugleriet, der i perioder var meget stort, og indtil 1827 hvor udførselstolden på kvæg blev ophævet, var en af de store smuglervarer stude. I det 17. og 18. århundrede blev tolderne kaldet vadestedsridere, og de havde til opgave at patruljere langs grænsen om aftenen.

To mand red ud fra Kolding, og to mand fra Ribe, og så mødtes de i Skodborg. Vadestedsridderne var bevæbnede med to pistoler, og de havde en stor personlig interesse i at afsløre smuglere, da de fik en andel af det gods, der blev konfiskeret. De var derfor særdeles effektive - og på samme tid temmelig forhadte blandt de studedrivere, der forsøgte at smugle stude over Kongeåen i ly af mørket.

Hærvejen fungerede som den vigtigste studevej, når studene skulle drives sydpå, og vadestedsriderne holdt derfor godt øje med de hærvejsstrækninger der førte ned til Kongeåen, blandt andet den strækning, der gik fra Bække over Asbo til Foldingbro.

Dødelig tumult

Vejen Kro var en aften i april 1738 stedet for nogle voldsomme begivenheder der nok kunne få en kommende vadestedsrider eller to, til at genoverveje erhvervet. Tre vadestedsridere fra Kolding var kommet til kroen den aften. Inde på kroen blev de overfaldet af kromanden, Hans Nielsen. Han slog på dem med stokke og pudsede en hel del folk på de tre vadestedsridere - faktisk så mange - og så voldsomt, at det var tæt på, at de tre mænd var blevet slået ihjel.

En af vadestedsriderne, Anders Pedersen, trak på et tidspunkt sin pistol, og skød mod kromanden, der blev ramt hoften. Skuddet sårede kromanden alvorligt, og viste sig at være dødeligt. En af de andre vadestedsrider havde også fyret sin pistol af, dog uden at ramme nogen. Efter de voldsomme optøjer, med den skæbnesvangre udgang, trak de tre vadestedsridere sig tilbage i nogenlunde ro og orden. Dog fik de travlt, og flygtede hurtigt tilbage til Kolding, da de hørte at kromanden var død i kampens hede.

Kilde: Eliassen: Kongeåen eller Den gamle grænse