Da Kloppenborg måtte gemme sig under rugen

I foråret 1848 kom det til kamp mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere, der ønskede at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og danne en tyskpræget stat. Dansksindede nordslesvigere ønskede at bevare tilknytningen til Danmark.

I harme over oprøret mod den danske konge og regering afsatte bønderne i Haderslev Vesteramt tyske og slesvig-holstensksindede sognefogeder. I Skrave sogn sad to tyske embedsmænd, som man ville af med. Det var herredsfoged Bruhn og tingskriver Müller, der boede i Mikkelborg.

Den 28. marts fik de besøg af en flok bevæbnede bønder med H.D. Kloppenborg i spidsen. De blev bedt om at skrive under på en troskabserklæring til den danske konge og regering, men det nægtede de. Et par dage senere blev de derfor arresteret.

De nye embedsmænd var de dansksindede i Skrave dog heller ikke tilfredse med. Amtmanden udpegede embedsmændene, og han ville ikke udpege H.D. Kloppenborg til ridefoged i Frøs og Kalvslund Herreder som ønsket, da Kloppenborg havde været med til at få amtmandens svigersøn Bruhn arresteret.

Kloppenborg må skjule sig

I april 1848 vendte krigslykken for danskerne, og i maj kom fjendens tropper til egnen. Nu blev den afsatte herredsfoged Bruhn ophøjet til Amtmand i Haderslev, og Müller blev igen tingskriver foruden at få andre hverv.

De havde naturligvis en høne at plukke med Kloppenborg og de øvrige mænd, der havde afsat dem. En dag kom slesvig-holstenske soldater til Bejstrupgaard for at arrestere Kloppenborg. Kloppenborgs hustru, Mette Kirstine, fik dog gemt Kloppenborg oppe på loftet.

Han gemte sig i en stor bunke rug, så han kunne få vejret men ikke kunne ses. Soldaterne ledte efter Kloppenborg, men de måtte opgive at finde ham. De fik dog arresteret en del andre af sognets fremtrædende mænd.

Jorden brændte under Kloppenborgs fødder, og han red nordpå om natten. Han sluttede sig til Ryes Brigade og tjente i opklaringstjenesten i krigen, der sluttede i 1850. Mens han var borte drev Mette Kirstine gården.

Kilde: Avisartikel fra 14. november 1951, skrevet på baggrund af bogen "Københoved Bysamfund og Skrave Sogns Historie" af M.K. Gram. Kan lånes på www.vejbib.dk.

Læs Treårskrigen på danmarkshistorien.dk.