Kloppenborg og Kaltoft

Fra UdviklingVejens projekt "Den gode historie":

Kaltoft var i 1864 ejer af Toftlundgård. Han havde været gift med datteren af H.D. Kloppenborg fra Københoved, men hun var død i barselsseng i 1859, og Kaltoft og Kloppenborg var ikke længere på så god fod med hinanden. I 1864 havde Kloppenborg fyret sin forvalter, Skrumsager, da Kloppenborg havde opdaget, at han var kæreste med hans anden datter, Anne Marie. Kaltoft havde derfor med stor fornøjelse efterfølgende ansat Skrumsager som forvalter for at genere Kloppenborg. 

Sidst på vinteren 1864 var Kaltoft taget nordpå for at leje et par karle. Han var da blevet vidne til en ryttertræfning mellem danske husarer og preussiske dragoner ved Vorbasse. En af de få danske sejre i 1864-krigen. Kaltoft fulgte med preusserne på deres flugt, men blev arresteret af danske dragoner, der mistænkte ham for at være preussisk spion.

Han blev forhørt, og her forklarede han, at han kom fra Toftlundgård i Skrave. Det mente den danske officer ikke kunne passe, for der lå Toftlund, efter hans bedste overbevisning, ikke. Herefter erklærede Kaltoft, at hans svigerfar var Kloppenborg i Københoved, hvortil officeren svarede, at ham kendte han godt, men at Kloppenborg kun havde en ugift datter.

Den danske officer troede altså ikke på Kaltoft, der derfor blev anholdt og ført til Vejle og sat i arresten. Der blev så sendt en efterretningsofficer til Københoved, for at indhente flere oplysninger om Kaltoft, blandt andet hos Kloppenborg.

Kloppenborg fryder sig

Kloppenborg modtog henvendelsen med tilfredshed - og besluttede at udnytte situationen til at få Kaltoft ned med nakken. Kloppenborg og officeren lagde nu råd op om, hvad der skulle gøres i sagen Kaltoft, og officeren viste sig villig til at hjælpe Kloppenborg.

Hvad de ikke vidste var, at uden for stuen stod Anne Marie og lyttede til deres planer. Hun sendte straks bud til sin tidligere kæreste på Toftlundgård, Skrumsager, og fortalte ham, hvad hendes far pønsede på. De bestemte sig hurtigt for at tage til Vejle og hjælpe Kaltoft mod Kloppenborg, men de kom for sent.

Kloppenborg havde allerede været der, og havde presset Kaltoft til at gå ind på, at Kloppenborg skulle bestyre Toftlundgård så længe krigen varede på sin afdøde datters vegne. Kaltoft havde nemlig meldt sig som frivillig i den danske hær for at afvaske den plet på hans ære, det var at blive anklaget for at være tysk spion. Han kunne altså ikke tage hjem før krigen var slut.

Da Kloppenborg kom tilbage fra Vejle og overtog kontrollen med Toftlundgård, afskedigede han straks Skrumsager som forvalter - og det siges at Kaltoft aldrig tilgav Kloppenborg den beslutning.

Kilde: K. Hansen: Langetveds Historie