Ville ikke svare på tysk brev

Efter nederlaget i 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, var der ikke varme følelser for naboen mod syd. I 1871 sendte fattigvæsenet i Aabenraa et brev på tysk, hvori de ønskede at få dækket begravelsesomkostningerne på en svensker, som tidligere var blevet gift i Malt Sogns kirke.

Som svar skriver sognerådsformanden, Jens Ebbesen, blandt andet: "Da Sogneraadet imidlertid ikke giver sig af med at læse og besvare tyske Breve og vistnok næppe er forpligtet til at henvende sig til en i dette Sprog kyndig for at faa et sligt Brev oversat, saa maa man bede det ærede 'Armen Collegium' om, hvis det ønsker Brevveksling med Sogneraadet, at tilskrive det paa Landets Sprog.

Gulerødderdansk
Det faldt ikke i god jord hos den tyske brevskriver, som svarede igen med at sige, at tysk havde været talt i hertugdømmerne siden Arilds tid ved siden af "det ved Danmarks Indflydelse og de Danskes Indvandring blandede Sprog, som histovre tidligere kaldtes Gulerødderdansk, men nu efter nogles Paastand skal være vort kære Modersmaal... "

Han fortsætter: "Undertegnede Formand for Fattigkollegiet som født her i Landet og kendt med dets Forhold, desuden i 6 Aar som Embedsmand ofte i Korrespondance med danske Øvrigheder og Kommuner, har hidtil funden saa megen Dannelse i Nabolandet Danmark, at han ikke har kunnet antage Ubekendtskab til dette Nabolandets over hele Jordkloden udbredte Sprog for Malt-Folding Sogneraads Formand og første Gang møder denne Uvidenhed."

Jens Ebbesen svarede på brevet, at Sognerådet ikke så sig forpligtet til at betale for begravelsen af svenskeren.

Kilde: Avisartikel fra 24. november 1952: "Vilde ikke svare paa en tysksproget Skrivelse" af P. Gregersen fra Vejen. Kopi udlånt at Holger Engvang, oldebarn af Jens Ebbesen.