Hundsbæk i 1900-tallet

I 1897 købte min familie Hundsbæk af kreditforeningen på tvangsauktion. Før da skiftede det vældigt tit ejere. Asta og jeg solgte igen i 2005, så gården har været i min families eje i godt et århundrede.

Landbruget Hundsbæk

Vi drev det som traditionelt landbrug med svin og køer, og det bibeholdt vi helt indtil, vi sluttede i 2005. Efter datidens forhold var det et stort landbrug. I den tid vi har haft det, har vi haft to medhjælpere, en overgang tre, og vi har udvidet driften successivt. Da vi overtog det, var der 140 hektar [en hektar er 10.000 kvadratmeter] med skov og det hele. Så købte vi lidt op, så da vi havde mest, var vi oppe på 240 hektar, hvoraf meget var skov og forpagtet land. Da vi solgte Hundsbæk, solgte vi 192 hektar, inklusiv alt det skov, der lå omkring gården. Hundsbæk bliver stadig drevet som landbrug.

Hundsbæk omkring år 2000.

Det var helt klart den største gård i sognet i mange år. Men det ændrer sig jo med tiden, og her de sidste 15 år er det gået rigtigt stærkt med opkøb. Det, der var herregårde i gamle dage, det siger ingenting i dag. De største gårde kan ligge alle mulige andre steder, fordi der bliver købt op og købt op.

I gamle dage blev jordtilliggende gjort op i hartkorn, og boniteten i de jorde, der har hørt til Hundsbæk har været utrolig dårlig. Den jyske højderyg begynder her, og der er tynd jord op over højderyggen. Herfra og nordpå kan du faktisk køre på en sandstribe helt til Viborg, hvis du har lyst. Der er undtagelser, det er lidt groft sagt, men heden starter jo her, den har du ikke i det midtsønderjyske. Heden er så blevet beplantet med skov.

Bygningerne fra 1878

I 1878 er stuehuset bygget. Det stod der på et anker på fløjhusene, mener jeg. Huset er sikkert brændt i 1877 og så opført året efter, det kan jeg forestille mig. Stuehuset var oprindeligt med kvist over hoveddøren. I 1910-20 blev fordøren flyttet over mod venstre. På et luftfoto fra 1934 er kvisten tydelig, hoveddøren flyttet. Mine forældre flyttede herover i 1938, og da pillede de kvisten ned, fordi den var utæt. Taget blev bare rettet af. Der har været fire skorstene på, så der har været fyret i både den ene og anden ende.


Hundsbæk 1934.

Mine forældre, Signe og Harald Bøgedal, overtog Hundsbæk efter min morfars død i 1937. I 1941 blev der bygget ny kostald. Det skete ikke mange steder under krigen, blandt andet på grund af rationering på byggemateriale. I 1952 væltede en storm en stor del af rødgranplantagen. En del af træet blev brugt til en ny ladebygning. Skæbnen ville, at en brand tog laden og taget på kostalden i 1957. De blev genopført. I de efterfølgende år blev de øvrige avlsbygninger renoveret og fremstod i røde teglsten.

Bygningerne moderniseres

Vi overtog stedet i 1968 og har bygget forskellige avlsbygninger til. I 1976, da oliekrisen var over os, havde vi valget mellem at bygge et almindeligt parcelhus eller også tage ganske alvorligt fat i det, og det blev så til en ordentlig tur. Det er halvanden-stens massiv mur, og det var en kold affære.

Stuehuset blev isoleret indvendigt, og der kom termoruder i. Loftet blev sænket cirka 40 centimeter, og der blev lagt betongulv. Der blev flyttet flere vægge. Der var i 1970 lavet nyt køkken og badeværelse. I 1976 flyttede vi ligeledes entrédøren tilbage til midten af huset. Den havde siddet forskudt fra midten i nordlig retning siden 1914. Fra 1976 er opvarmningen foregået ved udnyttelse af "affaldstræ" fra skov, hegn og park.

Vi brækkede et af fløjhusene ned i 1983, da vi ikke kunne anvende det, som det var. Vi byggede det sådan, så stilen nogenlunde var holdt, og det passer med det andet fløjhus, der er omkring 100 år ældre.

Siden de nye ejere har overtaget, har de lagt nyt tag på og lavet kvisten igen, så nu er den næsten tilbage til det oprindelige.

Vindeltrappe og grillgrotte

Der står i stuehuset en meget sjælden vindeltrappe. Den har stået siden den blev bygget i 1878. Den er af støbejern og kan skilles ad og samles igen. Det er sket tre gange. Først stod den i husets midte, i entréen. Børnene ville lege på den, og det var lidt for farligt. Den blev lagt "på lager" i en del år. Fra 1947 har trappen haft plads i den sydlige ende af stuehuset.

En pudsighed ved trappen er, at den er venstresnoet. Krigerne siger, at man skal være kejthåndet for at forsvare sig på trappen - hvis det altså foregår med sværd. I øvrigt står der en trappe magen til i Langesø Slotskapel på Fyn.

Da vi havde været på Hundsbæk i 25 år, i 1993, lavede vi en stengrotte med gamle tilhuggede sten i haven. Der var syv sæder rundt i diget og en lille bålplads inde midti. Den er nok seks-syv meter i diameter. Det var et gevaldigt læsted, som vi har brugt til grillaftener.

Grotten på Hundsbæk

Der er et sagn om Hundsbæk, der fortæller om en underjordisk gang fra Hundsbæk og så op til Fru Mettes Bjerg oppe i Hundsbæk Plantage. Det er jo nærliggende at tro, at den går fra den store stendysse, der ligger i enden af Hundsbæks have - ikke at forveksle med den grotte, vi selv har lavet. Der er ingen, der kan fortælle, hvorfor det er lavet og hvordan. En lokal historieinteresseret har gravet noget i det men heller ikke fundet frem til noget. Der er mange gætterier om, hvad det kan være. Grotten er åben, og så ligger der en indgang med en stor sten henover. Der er en stenbænk inden i grotten. Der er også sten oppe i to-tre meters højde. Der er et lille dyssebord og en tre-fire sten, man kan sidde på.

Grotten på Hundsbæk - af ukendt oprindelse.

Vi har leget der rigtigt meget, mine søskende og mig. Vi har ingen idé om, hvornår det er fra, og ingen har fundet frem til noget som helst. Det har været der helt fra min familie har overtaget det. Nogle siger, at det var en herremand, der lod det skabe, for at konen ikke skulle rejse sydpå på ferie, men jeg tror nu, den forklaring er luftig. Og der var et langt, langt dige, ligesom et kirkegårdsdige, og der står et stykke tilbage. Det har været meget længere, men i 1910-20 blev mange af de sten solgt. I min fars tid er der genetableret et simpelt stendige. Vi havde en medarbejder, der havde lidt forstand på at stable sten. Men det er slet ikke så stort, det er kun en stensætning op og så jord bagved, det andet var jo et kvadratisk stendige ligesom et kirkegårdsstendige.

Skov og storm

Der er 40 hektar skov til gården, men 20 af de 40 hektar, der ligger omkring gården væltede i '99 i stormen. Så alt, hvad der var over 20 år, det lå fladt. Det var hårdt at se, hvordan det skov, jeg er vokset op med blev blotlagt i løbet af en halv time. Der skete næsten det samme i 1952, så blev det genplantet af min far. De træer, der var plantet dengang fik så en tur igen den 3. december '99.

Efterfølgende sagde skovfogeden til mig, at skal vi have sådan en storm for hvert 40. år, så bliver det rødgranens svanesang; så kan vi godt opgive at få store træer ud af rødgran. Og det har han jo ret i. Men det skov, der lå rundt om gården, var jo med til at give gården karakter gennem hele den tid, vi har haft den. Det skov, der hører til gården ligger sydvest for Læborg Kirkevej. Det, der ligger nordøst for Læborg Kirkevej er Aktieselskabet Hundsbæk Plantage, som blev etableret i slutningen af 1800-tallet. En stor del er sandsynligvis udstykket fra Hundsbæk. I dag er A/S Hundsbæk Plantage oppe på 170 hektar.

Ved deres nye hus har Niels og Asta givet ænderne en kopi af Hundsbæk til at udruge næste generation i. Den første sæson blev 31 ællinger udruget i det en meter og halvfjerds lange andehus.