Giftmord i Foldingbro

Signe og hendes mand boede på en ejendom ved Foldingbro, man kaldte hende "Sorte Signe". Hun havde en rig tante som hun skulle arve, men Signe kunne ikke vente på, at tanten skulle dø, derfor gav hun hende arsenik.

Clara, gik rundt og gjorde rent for folk. Hun gjorde også rent hos "Sorte Signe". På et tidspunkt var tanten hos Signe for at blive passet, da hun var syg. Det hjalp Clara med, men tanten blev mere og mere syg. Pludselig en morgen, hvor Clara kom hos hende, var hun død.

Da Clara kom, kunne hun se, den gamle dame havde fråde i mundvigene. Hun tog en serviet og tørrede det af. Hun vidste ikke lige, hvad hun skulle gøre af servietten, så hun lagde den ned sin i taske.

Der gik et stykke tid, så kom der politi på, de syntes der var noget muggent ved dødsfaldet. Derefter gik der en efterforskningssag i gang, og under afhøring kom Clara i tanke om servietten i sin taske, som hun ikke havde tømt endnu.

Hun gav servietten til politiet, de tog prøve af den og det viste sig, at fråden var fuld af arsenik. Det blev "Sorte Signe" fældet på. Dommen lød på 16 års fængsel.

Kilde: Peter Jørgensen, Foldingbro.