--- title: "Grænse- og krigshistorier" description: "Der er mange dramatiske historier fra grænseegnen omkring Kongeåen" date: "2026-07-07" created: "2026-07-07" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Erindringer og anekdoter](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter) [Grænse- og krigshistorier](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter/graense-og-krigshistorier) # Grænse- og krigshistorier [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Gemte sig under rugen *H.D. Kloppenborg fra Bejstrupgård i Københoved var dansksindet nordslesviger. Det gav ham problemer med de tysksindede slesvig-holstenere.* I foråret 1848 kom det til kamp mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere. Slesvig-holstenerne ønskede at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og danne en tyskpræget stat. Dansksindede nordslesvigere ønskede at bevare tilknytningen til Danmark. I harme over oprøret mod den danske konge og regering afsatte bønderne i Haderslev Vesteramt de tyske og slesvig-holstensksindede sognefogeder. I Skrave sogn gik det ud over herredsfoged Bruhn og tingskriver Müller. Den 28. marts fik de to embedsmænd besøg af en flok bevæbnede bønder med H.D. Kloppenborg i spidsen. De blev bedt om at skrive under på en troskabserklæring til den danske konge og regering, men det nægtede de. Et par dage senere blev de arresteret. ### Kloppenborg må skjule sig I april 1848 vendte krigslykken, og i maj kom slesvig-holstenske tropper til egnen. De sørgede for, at den afsatte herredsfoged Bruhn blev ophøjet til amtmand i Haderslev, og at Müller igen blev tingskriver. De to embedsmænd havde naturligvis en høne at plukke med Kloppenborg og de øvrige mænd, der havde afsat dem, så en dag dukkede slesvig-holstenske soldater op på Bejstrupgård for at arrestere Kloppenborg. Kloppenborg nåede dog at gemme sig i en stor bunke rug, og de slesvig-holstenske soldater opgav at finde ham. De fik dog arresteret en del andre af sognets fremtrædende mænd. *Kilde: Københoved Bysamfund og Skrave Sogns Historie af M.K. Gram.* ## Kloppenborg og kongehuset *Hans Diderik Kloppenborg var en storbonde med selvfølelsen i orden. Han kendte Frederik den Syvende, men gik ikke så højt op i etiketten ved hoffet.* Ejeren af Bejstrupgård, Hans Diderik Kloppenborg, havde selvtilliden i orden. Han var ven med Kong Frederik den Syvende, men da han en dag ville besøge kongen blev han afvist af hoffets adjudanter og sekretærer. Han kunne ikke bare sådan uden videre få audiens hos kongen. Kloppenborg havde ikke for vane at lade andre fortælle, hvad han skulle og ikke skulle, så han protesterede højlydt. Kongen hørte ham og bød ham ind med ordene: – Ak bevar os, Kloppenborg, er det dig, jamen kom dog ind! – Jo, Deres Majestæt, men det er jo netop, hvad æ’ gerne vil! Men de her knejt’ vil jo int’ la’ mæ kom ind, svarede Kloppenborg. ### Nægtede at skåle for kongen Til en middag i det preussiske landsråd blev der udbragt en skål for den preussiske konge. Middagsgæsterne rejste sig høfligt, men én blev siddende og skålede ikke. Det var Hans Diderik Kloppenborg. En af de andre gæster gjorde ham diskret opmærksom på, at en skål for kongen hørte sig til. Det rørte dog ikke Kloppenborg. – Æ kinner ham it”, sagde han brysk og lod glasset stå. ### Barnebarnet og kejseren Hans Diderik Kloppenborgs barnebarn var opkaldt efter bedstefaren, dog med tilføjelsen Skrumsager. Barnebarnet gjorde tjeneste i regiment Garde du Corps, en slags livgarde til hest. Da kejser Wilhelm på et tidspunkt var ude at inspicere regimentet, ønskede han at se regimentets flotteste soldat. Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager var en stor og kraftig mand, og han blev kaldt frem som regimentets flotteste kriger. Kejseren spurgte, hvor han kom fra og havde sikkert regnet med, at Kloppenborg-Skrumsager ville svare, at han var slesviger. Men Kloppenborg-Skrumsager svarede uden at blinke og med høj røst: – Ich bin ein Däne aus Nordschleswig! Det havde kejseren, så vidt vides, ingen kommentarer til. *Kilder: Avisartikler og bogen Midtsønderjylland af H.E. Sørensen, 1984.* ## Høj pris for flugt *Mange sønderjyske mænd forlod Sønderjylland for at undgå tysk militærtjeneste under Første Verdenskrig. Men det havde sin pris.* Helt fra 1864 og især under Første Verdenskrig flygtede mange unge sønderjyske mænd til Danmark. Nogle gjorde det for at undgå at blive indkaldt til krigstjeneste, mens allerede indkaldte benyttede lejligheden til at krydse Kongeåen, når de var hjemme på orlov. Det kunne dog blive en meget dyrebar flugt. Hvis en ung mand først var flygtet til Danmark, kunne han ikke senere komme til at eje hverken slægtsgården eller noget som helst andet på den tyske side af grænsen. Ikke engang sin egen mor og fars begravelse, skulle han forvente at få lov at komme hjem til. *Kilde: Jørgen Kloppenborg Skrumsager* ## Kvinden var en mand *Tæt på friheden kom en desertør under Første Verdenskrig til at afsløre sig selv.* Fra Skodborg kom to unge kvinder gående. På vejen mødte de en tysk officer, Han var på vej til Skodborg, hvor de tyske soldater havde hovedkvarter og militærlejr under Første Verdenskrig. Officeren hilste på de to kvinder og faldt i snak med den ene. Da han på et tidspunkt henvendte sig til den anden kvinde, blev han noget overrasket. Kvinden slog nemlig hælene sammen, og så var hun, eller rettere sagt han, jo afsløret. Det sad nemlig på rygraden af de tyske soldater, at når de blev tiltalt af en officer, skulle de slå hælene sammen og gøre honnør. Soldaten undgik at gøre honnør, men slog dog hælene sammen, og så var han afsløret. Soldaten var en desertør fra den tyske hær. Som andre desertører fik han valget mellem et års fængsel eller at komme til fronten. Han valgte fronten, og kom åbenbart også tilbage igen, siden han kunne fortælle historien. *Kilde: Erik Larsen, Skodborghus.* ## Flygtede over Kongeåen *Peter Jørgensen fra Foldingbro fortæller om unge mænds flugt fra Første Verdenskrig.* – Min fars to år ældre storebror gjorde i tre år tjeneste som tysk soldat under Første Verdenskrig. Han fortalte, hvordan han og en kammerat under krigen sprang fra skyttegrav til skyttegrav, mens kuglerne sprang omkring dem. – I lang tid var min farbror og hans kammerat faktisk de eneste to fra delingen, der var tilbage. På et tidspunkt sprang min farbror ned i en skyttegrav og kort efter dumpede kammeraten ned ved siden af. ”Vi klarede den lige en gang til,” sagde min farbror. Kammeraten svarede ikke, han var blevet dræbt. – Under en orlov flygtede min farbror over Kongeåen og undgik dermed yderligere krigstjeneste. ### Gik gennem åen i nattemørket – Jeg havde tre morbrødre, og de to havde alderen til at blive indkaldt som tyske soldater under Første Verdenskrig. De ønskede ikke at kæmpe for tyskerne og bestemte sig for at flygte over Kongeåen. – Flugten foregik vest for Foldingbro ved en ejendom med skov og høje skrænter ned til Kongeåen. Folkene på ejendommen havde ført mange dansksindede over Kongeåen i de mørke aften- og nattetimer. De kendte gendarmernes vagtplan, men de kendte også både de flinkeste gendarmer, og de gendarmer, der var nemme at bestikke. – Når der var fri bane, skulle mine morbrødre gå gennem en lille skov og hen til skrænten ved åen. Her skulle de lade sig glide ned ad skrænten og ud i åen. De skulle vade gennem åen og videre hen over engen på den anden side. – Da de var ovre på den anden side i god behold, gik de op på en lille høj, hvorfra de signalerede med en lygte til deres mor, som stod hjemme ved gården. Hun sendte signal tilbage om, at der var fri bane. Flugten var lykkes. *Kilde: Peter Jørgensen, Foldingbro.* ## Sabotage i barndomsgaden *Peter Jørgensen fra Foldingbro fortæller, hvordan han i 1945 oplevede, at sabotører sprængte en tysk kontorbygning i luften.* – Under Anden Verdenskrig boede vi lige ved siden af Foldingbro Kro på den søndre side af Kongeåen. Jeg var kun fem år, men jeg husker det ganske tydeligt. – Lige over for mit hjem havde tyskerne gravet en garage i skrænten med plads til fire lastbiler. Den gamle kanal gik bagved, og der lå en stor barak, hvor tyskerne havde kontor. Der ville vi gerne over, for de havde sådan en flink kontordame, som vi havde det sjovt med. – På et tidspunkt i 1945, da krigen var ved at slutte, kom nogle modstandsfolk ind til os en aften ved midnat. De sagde, at der ville komme en stor eksplosion om en halv time. – Modstandsfolkene havde en gammel kone på 93 år med. Det var Hanne Sejstrup fra nabohuset. Min far blev vred og spurgte, hvad de bildte dem ind at komme anstigende med en gammel kone midt om natten. Det var de dog ligeglade med, og de spurgte, om han ville tage sig af hende eller ej. Det ville han selvfølgelig. – Derefter gik vi ind i sovekammeret. At vi turde, forstår jeg faktisk ikke i dag. Vi var jo fem børn, min mor og far og den gamle kone. Vi trak sengene ud fra væggen og arrangerede sengetøj og madrasser, så vi kunne sidde bagved det. Vi fik besked på at åbne alle vinduer i huset på grund af den trykbølge, der ville komme. – Så sad vi der, og jeg kan huske det lige så tydeligt. Lige pludseligt gav det et drøn, og vi så et lysglimt så stort. Gardinerne stod ind langs loftet, og havde vinduerne ikke været åbnet, var alle ruderne gået itu. Alle åndede lettet op, for ingen var kommet til skade, og min far fulgte den gamle kone hjem efter oplevelsen. *Kilde: Peter Jørgensen, Foldingbro.* ## Bartskær hjælper kongen *Poul Jensen fra Villebøl behandlede Christian den Fjerde, da kongen blev ramt i øjet af fragmenter fra et kanonnedslag.* Poul ’Bartskær’ Jensen fra Villebøl var bartskær og barber. Jobbet indebar, at han ind i mellem også skulle virke som både læge og kirurg. I affekt kom Poul Jensen på et tidspunkt til at dræbe en mand og valgte at flygte ud af landet. Senere vovede han sig dog tilbage til Danmark og blev matros i Den Kongelige Flåde. Han deltog i slaget mod svenskerne på Kolberger Heide i 1644, hvor den 67-årige Christian den Fjerde blev ramt i øjet af fragmenter fra et kanonnedslag. Som bartskær havde Poul Jensen erfaring med lægegerningen, og han tilbød at hjælpe kongen. Han pillede fragmenterne ud af øjet og fik som tak en gård i Villebøl og en benådning for drabet. Fragmenterne fra øjet blev i øvrigt indfattet i et par øreringe, som Christian den Fjerde gav til sin elskerinde Vibeke Kruse. *Kilde: Peter Munch Jensen, Sønderskov* ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.