--- title: "Livet syd for Kongeåen" description: "Syd for Kongeåen var man fra 1864-1920 under preussisk styre, og åen markerer stadigt et kulturelt skel." date: "2026-07-07" created: "2026-07-07" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Erindringer og anekdoter](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter) [Livet syd for Kongeåen](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter/livet-syd-for-kongeaaen) # Livet syd for Kongeåen [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Miner i Kongeåen *Et stor fladbundet kasse gjorde det ud for færge, når man skulle over Kongeåen ved Nielsby.* *![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/b0922ea2-d0b0-4814-4e4c-08dedb423529?width=800)* Den stolte færge Oscar den Anden med to passagerer. Foto Lintrup Lokalhistoriske Arkiv Ved Nielsby var der var ingen bro over Kongeåen. I stedet var der en færge i form af en stor trækasse, som de rejsende kunne trække frem og tilbage med et reb. Færgen havde de lokale givet det royale navn Oscar den Anden. Der skulle ikke meget til, før færgen tippede rundt. Det opdagede skrædderen i Lintrup og hans kone, Mine, en dag, de var på vej over åen med den fladbundede pram. Pludselig begyndte fartøjet at vippe, og Mine røg pladask i vandet. De næste mange år muntrede folk på egnen sig med at fortælle, at det var farligt at sejle på Kongeåen. Man kunne jo risikere at sejle ind i en Mine. Kilde: Arne Madsen, Føvling ## Vestjyden i Sønderjylland *Som ung kom vestjyden Jørgen Skrumsager til Sønderjylland. Han fandt kærligheden syd for Kongeåen og engagerede sig i de dansksindedes nationale kamp.* Jørgen Skrumsager blev født i 1841. Han voksede op som enebarn på en gård i Sønder Bork i Vestjylland. Allerede da han var ti år gammel, blev han sendt hjemmefra for at få en god uddannelse. Det havde hans far havde ikke selv fået, og det var vigtigt for faren, at sønnen fik bedre muligheder. Jørgen Skrumsager boede herefter hos forskellige degne, som underviste ham. I 1859 kom Jørgen Skrumsager til Rødding Højskole. Til en festmiddag på højskolen lagde han mærke til en kvinde, der sad ved siden af Sophus Høgsbro, forstanderen på skolen. Kvinden var belæst og kunne tage del i samtalen, og Skrumsager fik at vide, at det var jomfru Ane Marie Kloppenborg fra Bejstrupgård i Københoved. Jørgen Skrumsager fik også at vide, at Ane Marie Kloppenborgs far var en indflydelsesrig mand, og at han måtte hellere slå hende ud af hovedet. Sådan skulle det dog ikke gå. På et senere tidspunkt blev højskoleforstanderen nemlig spurgt, om han kunne anbefale en afløser til forvalterstillingen på Bejstrupgård. Han anbefalede Jørgen Skrumsager, som slog til og flyttede ind på gården. ### **Forvalter på Bejstrupgård** Jørgen Skrumsager var en ung mand på 19 år, da han blev forvalter på Bejstrupgård. Ane Marie Kloppenborg var 25 år og ikke så let at gøre indtryk på. Han fik dog vist sin handlekraft, da hendes far, H. D. Kloppenborg, en dag kom kørende op ad indkørslen, og hestene pludselig løb løbsk. Skrumsager fik stoppet hestene, men fik benet i klemme mellem et stendige og vognen. Efterhånden fik Ane Marie øjnene op for den unge Jørgen, men H. D. Kloppenborg var så meget imod alliancen, at han fyrede Skrumsager, som i stedet fik arbejde på Toftlundgård i nærheden. Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg gifter sig Årene gik, og i 1865 købte Jørgen Skrumsager gården Bennetgård, der er nabo til Bejstrupgård. Han fik endelig Ane Maries ja og fandt en præst i Arrild, som ville vie dem. De første mange præster, han havde spurgt, ønskede nemlig ikke at trodse den magtfulde Kloppenborg, der bestemt ikke ville have Jørgen Skrumsager som svigersøn. H. D. Kloppenborg blev da også rasende, da han hørte om brylluppet. Først prøvede han at forhindre begivenheden, og siden gjorde han sin datter arveløs. ### **Under preussisk herredømme** I 1864 tabte Danmark hertugdømmerne til Preussen, og fra 1865 var Nordslesvig og dermed også Københoved en provins i Preussen. Det medførte en lang række forbud og restriktioner, som gjorde livet surt for nordslesvigere, der følte samhørighed med Danmark. Jørgen Skrumsager var jo fra kongeriget Danmark og følte sig ikke det mindste tysk, så han var bestemt ikke tilfreds med udviklingen. Han og hans kone, Anne Marie, holdt derfor hemmelige møder og sangaftner på Bennetgård, hvor de dansksindede kunne komme og værne om deres danske værdier. Jørgen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg-Skrumsager fik flere børn, der blev opdraget som dansksindede sønderjyder. I 1870 meldte Skrumsager familien ud af den preussiske statskirke. Han ønskede en dansk præst, der prædikede på dansk, og sammen med andre dansksindede stiftede han Rødding Frimenighed. ### **Fik stor indflydelse** Jørgen Skrumsager var medlem af Haderslev Kredsdag fra 1880 til 1905. Han var med til at grundlægge Den Sønderjyske Almanak og sad i Sprogforeningens bestyrelse. Han var en ofte brugt taler ved folkelige møder og var på alle måder en respekteret mand. I 1895 døde Ane Marie, og Jørgen Skrumsager blev enkemand. I 1899 giftede han sig med Laura Buch, som kom fra samme egn i Vestjylland som ham selv. Han sagde til sin 70-års fødselsdag, at ”jomfru Ane Marie var min store kærlighed, men Laura er min alderdoms lykke.” I 1921 døde Jørgen Skrumsager efter et langt og aktivt liv, hvor han skabte sig en plads i historien som en af de store sønderjyske bannerførere. *Kilde: Lola Lecius Larsen og* [*www.denstoredanske.dk*](http://www.denstoredanske.dk/ "www.denstoredanske.dk")*.* ## Førstelærer Hermansen Lærer K. M. Hermansen blev født i Gørding den 9. juni 1890, men størstedelen af sin barndom tilbragte han i Vejen. I 1911 dimitterede han fra Nørre Nissum Seminarium, og efter nogle år som lærer i Skjern og Tølløse blev han i januar 1920 ansat som førstelærer og kirkesanger i Skodborg. Mange lærere kom i 1920 til Sønderjylland med et ønske om at være med i genforeningsarbejdet. Mellem dem var Anna og K. M. Hermansen, og de kom i høj grad til at præge sognet. ### **Mange interesser** For Hermansen var det et kald at være lærer, men han havde også mange andre interesser. Han beskrev sognets historie, var leder af Hjemstavnskredsen, udarbejdede kartoteker over sognets ejendomme og skrev Skodborgbogen. Den flittige skolelærer var også med til at oprette Skodborg Frivillige Brandværnsorkester i 1928 og var dirigent for orkesteret i mange år. ### **Afsked med lærergerningen** I 1956 tog Hermansen sin afsked som lærer, men blev boende i Skodborg. Det sidste embede, han gav afkald på, var tjenesten i kirken, hvor han helt til nytår 1967 var han kirkesanger og degn. Den 20. februar 1969 døde fru Hermansen og knap et halvt år senere, den 5. august 1969, døde også lærer Hermansen. Ægteparret ligger begravet på Skodborg Kirkegård. ### **Hermansens Høj** På 100-års dagen for H. K. Hermansens fødsel blev Hermansens Høj indviet ved Kongeåen. Hermansens søn, Knud Hermansen, som skrev Søren og Mette-bøgerne, havde stiftet Skodborg Kultur- og Miljøfond for overskuddet fra salget af bøgerne. Fonden købte den smukke høj ved Kongeåen og gav den navnet Hermansen Høj. ## Fangede ål i åen *Peter Jørgensen og Ejvind Juhl Laugesen fortæller, hvordan de som børn fangede ål i Kongeåen, når engene langs åen blev vandet.* – Før i tiden vandede man engene langs Kongeåen med vand fra åen. Vandet i åen blev stemt op, og på skift vandede man i tre uger på henholdsvis nordsiden og sydsiden af åen. Når vandet faldt igen, var der masser af ål i åen. – Vi drenge kunne fange både 20 og 30 store ål om dagen, så der var sport i at komme ud og fange dem. Kun en enkelt fare lurede på os. Hvis vi drenge fra sydsiden fiskede ovre på nordsiden, blev vi jaget hjem. Det samme skete for dem fra nordsiden, hvis de fiskede på vores side. *Kilde: Peter Jørgensen og Ejvind Juhl Laugesen, Foldingbro* ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.