--- title: "Smuglerhistorier" description: "Kongeåen var længe toldgrænse og senere landegrænse, og smuglerne fandt på opfindsomme måder at få varer over grænsen på." date: "2026-07-07" created: "2026-07-07" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Erindringer og anekdoter](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter) [Smuglerhistorier](https://historievejen.inst.vejen.dk/erindringer-og-anekdoter/smuglerhistorier) # Smuglerhistorier [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Smugleri I Christian III’s tid blev der opkrævet indførselstold af det øl, der blev importeret i store mængder fra Tyskland. Samtidig blev udførselstolden på stude og heste sat op fra 2 til 20 skilling. Toldstigningerne medførte en voldsom stigning i smugleriet. Dette fik kongen til at befale, at smugleri skulle straffes som andet tyveri. Drejede det sig om smugleri af varer af større værdi end en halv mark, såsom stude, indebar det hængning. Ved grænsen blev der rejst en galge med en oksehud med horn sømmet fast på den, så alle kunne se, hvordan det gik for dem, der smuglede stude over grænsen. ### Ulovlige vadesteder Der var masser af ulovlige vadesteder, hvor smugleriet kunne foregå. Andre steder, hvor det var muligt at komme over Kongeåen, var de overgange, som folk, der havde ejendomme på begge sider af åen, havde lov til at have samt de overgange, som ålegaardsejerne havde en vis begrænset ret til at benytte. Smugleriet var ikke sådan til at standse. Helt op til Genforeningen i 1920 hvor toldgrænsen blev flyttet sydpå, foregik der et omfattende smugleri over den gamle grænse. I årene 1764-66 blev der anmeldt cirka 56.500 stude til opstaldning i Jylland. Kun 25.800 af dem blev registreret som udført og fortoldet. Da stort set alle opstaldede stude gik til eksport, må over halvdelen have været smuglet sydpå udenom toldstederne. Udover stude blev der smuglet mange heste sydpå. ### Smugling i stor skala Fra syd mod nord blev der drevet varesmugling i stor skala. Det drejede sig om mange forskellige varer. Dels om ting, der blev søgt fremstillet i Danmark, som forskellige manufakturvarer, og som man derfor slet ikke måtte indføre, dels om alt mellem himmel og jord, som man søgte at undgå at betale told af. Populære smuglervarer var forskellige nydelsesvarer. En amtmand, der levede i slutningen af 1700-tallet, fortalte at vin, fransk brændevin, tobak og kaffe næsten ikke nævntes i toldbøgerne, idet næsten alt hvad der blev brugt af disse nydelsesmidler, og det var store mængder, blev smuglet ind i Kongeriget. *Forfatter: Peter Munch Jensen, forhenværende museumsinspektør Museet på Sønderskov* ## Idérige smuglere *Smugleri var udbredt i grænseegnen, og smuglerne brugte både list og bestikkelse.* På begge sider af Kongeåen boede medlemmer af Thomsen-familien. Thomas Thomsen var kromand i Skodborg og medlem af den slesvigske stænderforsamling. En af hans brødre, Peder Thomsen, var kromand i Vejen og medlem af stænderforsamlingen i Viborg. Thomas Thomsen havde et brændevinsbrænderi, og han smuglede ofte brændevin over grænsen til sin bror i Vejen. Det foregik i en dobbeltbundet vogn, som han brugte, når han hentede tørv i Vejen Mose. Ladet blev fyldt med tørv, mens der i dobbeltbunden lå en blikbeholder med brændevin til broren. Smugleriet gik fint et stykke tid, men på et tidspunkt blev det dog opdaget. ### Smuglede med toldernes egne heste Engang indbød Thomas Thomsen toldkontrolløren, hans assistent og grænsebetjentene til fødselsdagsfest. De kom kørende fra Foldingbro og Skodborghus og blev beværtet efter alle kunstens regler. Mens gæsterne festede, blev Thomas Thomsens vogne med smuglergods spændt bag toldpersonalets heste. Hestene trak smuglergodset over grænsen, der jo i dagens anledning var ubevogtet. Da toldpersonalet ville af sted ud på natten, undrede de sig dog over, at deres heste svedte så voldsomt. Thomas Thomsen forklarede, at hestene jo også havde været til gilde i den lune stald. *Kilde: P. Eliassen. Kongeåen eller den gamle grænse. 1926.* ## Tjente godt på smuglerne *Bønderne nord for Kongeåen behøvede ikke dyrke deres jord. De skulle blot sørge for marker med græs til de mange stude, der skulle smugles over grænsen.* Bønderne nord for Kongeåen behøvede ikke drive egentligt landbrug. Det var nok at have nogle enge med græs, som de kunne leje ud. Der var nemlig altid travl trafik af stude, der skulle smugles sydpå, og dyrene havde brug for noget at spise, inden de skulle videre. Det betød, at bønderne kunne leve af at leje deres græsmarker ud. Jorden blev den dyreste i kongeriget, mens bønderne med en meget lille indsats tjente en god årsløn. Vejen-bønderne var efter sigende de mest dovne bønder langs Kongeåen. De hyggede sig hellere på Skallevad Smugkro, end de dyrkede markerne. ### Smuglede stude Studene, der skulle smugles sydpå, blev trukket ned på engene om formiddagen, mens bondens egne stude stod hjemme på gården. I ly af nattemørket blev studene smuglet over Kongeåen, og bondens egne køer blev trukket ud på engene. Tolderne kunne ikke kende den ene røde ko fra den anden og opdagede ikke smugleriet. ### Herremanden stjal jorden På et tidspunkt beslaglagde en herremand al landbrugsjord mellem Skodborghus og Ellestrup, i alt 400 tønder land. Bønderne lagde sag an mod herremanden, og kongen krævede en forklaring af ham. Herremanden forklarede, at det var god og produktiv jord, der kun blev brugt af bønderne til græs. Jorden kunne dyrkes langt mere produktivt og give et godt afkast, der også ville betyde mere skat til kongen. Det var et argument, som kongen kunne forstå. Bønderne tabte sagen, og herremanden fik lov at beholde jorden. *Kilde: Erik Larsen, Skodborghus* ## Snød tolderen med vand *Medlem af stænderforsamlingen i Viborg, Peder Thomsen, påstod, at han sagtens kunne smugle brændevin over grænsen.* Peder Thomsen var medlem af stænderforsamlingen i Viborg og gift med Ane Thomsen, der drev Skodborghus Kro i midten af 1800-tallet. Når tolderen ved Skodborghus havde kedet sig ved toldstedet hele dagen, tog han op til kroen og fik en kop kaffe, en punch og en sludder. En aften drillede Peder Thomsen ham med, at han inden tre uger kunne smugle tre ankre brændevin over åen. Det troede tolderen ikke på, og de væddede 20 mark. Tiden gik, og tolderen og alle hans karle lå parat uden for den normale rute, hvor de forventede at overraske Peder Thomsen. Og ganske rigtigt, efter en uges tid kom tre vogne kørende. Tolderen sprang op og stoppede Peder Thomsen, der dog afviste, at han transporterede brændevin. Tolderen lukkede op for et af ankrene og snusede til proppen. Alle tolderne stod omkring, nu skulle de have en punch. Tolderen snusede til endnu en prop og endnu en prop og udbrød: – Jamen, det er jo vand! Peder Thomsen forklarede, at det ganske rigtigt var vand, som han skulle over til sine kreaturer med. – Men jeg kan betro dig, at mens vi har stået og snakket, er tre ankre brændevin kørt over Kongeåen ad den normale rute. Og så måtte tolderen jo betale de 20 mark. *Kilde: Erik Larsen, Skodborghus.* ## Grisen i barnevognen *Barnevogne kunne transportere andet end børn forbi gendarmerne ved grænsen langs Kongeåen.* En kvinde med en barnevogn ville passere grænsen ved toldstedet ved Troldkær. Gendarmen spurgte, om han måtte se barnet i vognen. – Hvis do ve’ se ham, så hyler han æ hele vej ind til Jels, hvor vi ska’ besøge min søster, oplyste kvinden og fik lov at passere uden at vise drengen frem. Kvinde tog hver dag turen over grænsen med barnevognen. Efter en tid spurgte den undrende gendarm, om knægten stadig kunne være i vognen. – Ja, det er æt for godt, men det går nok lidt endnu, svarede kvinden. Hun fortsatte turene over grænsen med barnevognen, indtil gendarmen en dag mistede tålmodigheden og hev dynen af. I vognen lå der ikke en dreng, men en lyserød grissebasse. I Sønderjylland var der hungersnød under Første Verdenskrig, så der har været god brug for grise syd for grænsen. *Kilde: Erik Larsen, Skodborghus.* ## Smuglede kalv i sæk *En mand smuglede en kalv over grænsen. Han fortalte tolderne, at det var hans hund, han skulle ned og drukne i åen.* Tre mænd havde væddet, om det var muligt at smugle en kalv over grænsen. Den ene var sikker på, at han kunne bevise det. Manden havde en stor hund, og den puttede han i en sæk. Sækken med hunden gik han med på ryggen, da han blev råbt an af tolderne. De ville gerne se den kalv, de regnede med, han havde i sækken. - Nej, nej, det er min hund, som jeg skal ned og drukne i åen, forklarede manden. Tolderne grinede, og beordrede ham til at åbne sækken. Hunden smuttede ud og stak hjemad med det samme. Manden spillede vred og beklagede sig over, at det nu blev svært at få fat i hunden igen. Senere på dagen kom manden tilbage med sækken på ryggen. Han spurgte tolderne, om de ville se hunden igen, med klog af skade vinkede ham blot videre. Denne gang var der en kalv i sækken. *Kilde: Arne Madsen, Føvling* ## Mikkelsen på smuglerjagt *Mikkelsen var gendarm ved grænsen frem til 1918. Han afslørede mange smuglertricks.* ### Ind i varmen En kvinde havde sin daglige gang på toldstedet, hvor gendarm Mikkelsen arbejdede. Mikkelsen havde mistanke om, at hun smuglede et eller andet over grænsen, men han kunne ikke finde ud af, hvad det var. Han bestemte sig for at byde kvinden på en punch. De gik ind i kroen, og kvinden blev placeret ved kakkelovnen, hvor der var dejligt varmt. Først skete der ikke rigtig noget, og Mikkelsen måtte ofre en punch mere. Efter et stykke tid, begyndte det at dryppe fra kvindens tøj. Nu viste det sig, at det var smør, hun smuglede. ­– No må do gå hjem og få now rent tøj på og så få lave’ om på det smugleri, formanede Mikkelsen. ### Sæbe i kakkelovnen En postvogn krydsede med jævne mellemrum grænsen. En kold efterårsdag kom Mikkelsen ind i vognen og spurgte passagerne, om de kunne holde varmen. De svarede, at det godt nok var koldt, og sjovt var det bestemt ikke. Men de prøvede at få det bedste ud af det. Mikkelsen spurgte, hvorfor de ikke bare tændte op i kakkelovnen. – Æ kakkelovn er gawn i stykke’, den duwe æt, lød svaret. Mikkelsen gik hen til kakkelovnen, åbnede lågen og fjernede en stor stabel sæbe. – For det første kan I nu fyre i kakkelovnen. For det andet må I finde en ny måde at smugle på næste gang. Mikkelsen konfiskerede sæben, men herudover fik smuglerne ingen straf. *Kilde: Erik Larsen, Skodborghus.* ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.