Stavnsbåndet

Stavnsbåndet eksisterede fra 1733 til 1788 og bandt drenge og mænd af bondestanden mellem 4 og 40 år til det gods, hvor de hørte hjemme. De kunne kun flytte med godsejerens tilladelse.

Formålet med stavnsbåndet var at sikre det krævede antal landsoldater og fæstere til fæstegårdene.

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 er den mest kendte af de landboreformer, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet og i starten af 1800-tallet. Udskiftningen udgjorde også en stor ændring i landbruget: En forordning fra 1781 betød, at en lodsejer kunne kræve, at de jorde, han havde i fællesskab med andre blev udskiftet, så hans jord blev samlet ét sted. Fæstegårde, der havde ligget samlet i landsbyer blev nu udskiftet til særeje og flyttet ud i det åbne land, hvor de kunne ligge ved gårdens jord.

Kilder: Læs mere om stavnsbånd på danmarkshistorien.dk.
Læs mere om stavnsbånd og udskiftning i bogen Peter Christensen m.fl. (red). 2006. Folding Sogn i fortid og nutid, som kan lånes på vejenbibliotek.dk.