--- title: "Kongeåegnen og kampen for danskheden" description: "Efter nederlaget i 1864 var Sønderjylland på preussiske hænder, og de dansksindede gjorde deres for at bevare deres danske sprog og kultur." date: "2026-07-06" created: "2026-07-06" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Historie](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie) [Kongeåegnen og kampen for danskheden](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/kongeaaegnen-og-kampen-for-danskheden) # Kongeåegnen og kampen for danskheden [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Domænegården Lundsgård Lundsgård er en af de ældste gårde i Skudstrup. Gården blev i 1900 købt af den preussiske domæneforvaltning. Købet af gården var et led i arbejdet med at gøre Sønderjylland tysksindet. Lundsgård blev mod en beskeden afgift overladt til en tysk forpagter. Han skulle forvandle gården til et mønsterlandbrug, et sandt forbillede for egnens landmænd. Samtidig skulle han påvirke dem i tysk retning. Ved genforeningen 1920 overtog den danske stat Lundsgård. I 1923 blev gården udstykket i en hovedparcel og 11 nye statshusmandsbrug. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/487a2c71-2dda-40b3-4bcb-08dedb423529?width=800) Gården Lundsgård, Lundsgårdsvej 10, 1928. Koloreret fotografi. Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv. ### Opkøb af gårde syd for Kongeåen Den preussiske stat opkøbte i perioden 1896-1916 en række store gårde i Sønderjylland. Erhvervelsen var led i den nationale kamp. Målet var at fortyske Sønderjylland. De fleste opkøb skete i området lige syd for Kongeåen, hvor danskheden stod stærkest. Den tyske stat købte i alt 36 større landbrug i Sønderjylland, som blev omdannet til domænegårde. 24 af gårdene lå i Haderslev Amt. To af gårdene, Lundsgård og Sundbølgård, lå i Skodborg Sogn. Fortyskningen skete ved, at man indsatte tysksindede politisk aktive forpagtere på gårdene. Folkeholdet på gårdene var stort og ligeledes tysk. Gårdene skulle fremstå som mønsterlandbrug, et eksempel til efterfølgelse for egnens bønder. Nybyggeri eller modernisering af bygningerne blev gennemført i en stil, som myndighederne opfattede som karakteristisk tysk. ### Sønderjyllands nordligste gård Lundsgård blev købt af den tyske domæneforvaltning i 1900. Gården er Sønderjyllands nordligste gård, og netop det kan have spillet en rolle ved købet, da gården ikke hørte til blandt de største. Efter tilkøb af gården Urholmgård i 1907 blev arealet på 188 hektar. Bygningerne var fra omkring 1840, og de var noget forfaldne. Domæneforvaltningen valgte at istandsætte og modernisere de eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt. Der nåede at være tre forskellige tyske forpagtere på Lundsgård fra 1900 til Genforeningen i 1920. Den sidste var Marius Iversen, som havde overtaget gården i forpagtning i 1919. ### Lundsgård på danske hænder Ved Genforeningen i 1920 overtog den danske stat domænegårdene. Lundsgård blev som en af de første domænegårde udstykket i 1923. På gårdens jorde blev der oprettet elleve statshusmandsbrug og seks eksisterende små husmandsbrug fik tillægsparceller. Tilbage blev beskedne 48 hektar. De blev solgt sammen med bygningerne til en privat ejer. Kolonien af statshusmandsbrug kom til at ligge langs Lundgårdsvej. Brugene ligger som perler på en snor. De er alle opført efter tegning af arkitekt Jep Fink i Aabenraa. Deres tilliggende blev på mellem otte og seksten hektar. Ved udstykningen i 1923 var det muligt for en familie at eksistere på et statshusmandsbrug. Driften var intensiv. I dag drives der ikke landbrug fra nogen af brugene. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/bf0b864c-5e45-4ef5-4bce-08dedb423529?width=800) Husmandsstedet Lundsgårdsvej 8, 1928. Koloreret fotografi. Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv. ### Litteratur Kragh-Nielsen, Niels H.: Domænegårde i Rødding Kommune. I historisk årbog for Rødding Kommune, 1984, 49-79. Kragh-Nielsen, Niels H. (redaktion og billedtekster): De sønderjyske domænegårde. Sønderjyske billeder 7, 2001 Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Hvilehjemmet Bennetgård I 1936 omdannede Jutta Kloppenborg Skrumsager slægtsgården Bennetgård til et hvilehjem for dansksindede sydslesvigere. Hun arvede i 1921 gården efter sin far, politikeren Jørgen H.N. Skrumsager. Efterkrigstidens sociale nød gav Jutta Kloppenborg Skrumsager inspirationen til oprettelsen af et rekreationshjem, hvor dansksindede sydslesvigere kunne få sul på kroppen samtidig med, at de bevarede forbindelsen til Danmark og dansk kultur. Bennetgård har i dag plads til 16 gæster ad gangen. Kun dansksindede sydslesvigere kan komme i betragtning til et 14-dages ophold. Det er en betingelse, at man tilhører det danske mindretal, er medlem af den danske menighed syd for grænsen samt har et helbredsproblem, som gør, at man har kontakt til Den Danske Sundhedstjeneste eller Den Danske Menighedspleje. Disse to instanser udvælger i fællesskab gæsterne til Bennetgård. ### Kampen for danskheden Fra sin far, Jørgen H. N. Skrumsager, havde Jutta Kloppenborg Skrumsager arvet et stærkt engagement i den nationale kamp. Hun viede som ham sit liv til kampen for danskheden i Slesvig. Hendes engagement for den sønderjyske sag vågnede for alvor under 1. verdenskrig, hvor hun åbnede sit hjem i København for unge sønderjyder på flugt fra tysk militærtjeneste. Efter våbenhvilen i 1918 tog hun fat på det nationale arbejde. Hun holdt en væld af foredrag, og i 1920 spillede hun en ledende rolle i organiseringen af transporten af stemmeberettigede sønderjyder bosat i Danmark til afstemningsstederne i Sønderjylland. Det skete med skibene Dronning Maud og Dannebrog. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/b6400c13-de43-440e-4bcc-08dedb423529?width=800) Jutta Skrumsager med mand og barn ombord på "Dronning Maud" på vej til at afgive deres stemme i 1920. Foto: Det Kongelige Bibliotek. Hendes væsentligste indsats i kampen for danskheden syd for den nuværende grænse var dog indsamling af penge til og købet af Hotel Holsteinisches Haus i Slesvig i 1922. Hotellet blev efterfølgende ombygget. Resultatet blev Slesvighus, et dansk forsamlingshus, med stor mødesal, kirkesal og bibliotek. I dag ejes Slesvighus af Sydslesvigs Forening og fungerer som et kulturhus for de dansksindede i Slesvig. ### Litteratur Johnsen, Axel: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940, 2005. Larsen, Lola Lecius: Bennetgaard – så dansk som i gamle dage. I Historisk årbog for Røddingegnen, 2005. Bossen, Jane: Danske huse i Sydslesvig. Grænseforeningens årbog 1988 Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Rødding Frimenighed Rødding Frimenighed er Sønderjyllands første grundtvigianske menighed, oprettet 30. juni 1874. Denne dag blev højskoleforstander Cornelius Appel ordineret som menighedens første præst på Askov Højskole. Gudstjenesterne blev i de første mange år holdt på Højskolegården i Rødding. Først i 1909 fik menigheden egen kirke i Rødding, tegnet af arkitekt Magdahl Nielsen fra København. ### Nægtede at aflægge ed Historien om frimenigheden starter i 1867, da præsten for Rødding og Skrave Sogne Hans Sveistrup (1815-1893) blev afsat af de preussiske myndigheder, fordi han nægtede at aflægge ed til den preussiske konge. Hans Sveistrup blev boende i området, hvor han hver søndag holdt andagt for en stor tilhørerskare enten på Højskolegården i Rødding eller i storstuen på Beistrupgård i Københoved. Den nye tysksindede præst prædikede til gengæld for mennesketomme kirker. Hans Sveistrup måtte ikke afholde egentlige gudstjenester med dåb og nadver. Det klarede man ved at flytte gudstjenesterne til Danmark, hvor man lånte kirken i Vejen eller Kalvslund. Denne kirkelige trafik over grænsen blev dog hurtigt stoppet af de tyske myndigheder. Hans Sveistrup forsøgte sig så i stedet med nøddåb, en praksis som de tyske myndigheder hurtigt satte en stopper for. Menighedens reaktion udeblev ikke. I februar 1870 meldte de første dansksindede grundtvigianere sig ud af Den Preussiske Statskirke. Den første udmeldelse kom fra Jørgen H.N. Skrumsager på Bennetgård i Københoved. ### Drog i landflygtighed Efter den tyske sejr i den Fransk-Tyske krig i 1870 skærpede myndighederne overvågningen af de dansksindede sønderjyder. Søndagsforsamlingerne måtte opgives. Hans Sveistrup drog i landflygtighed nord for Kongeåen. Lokalt fandt man en løsning på problemet. Søndagsforsamlingerne blev genoptaget med Cornelius Appel som prædikant. Sommeren 1874 bekendtgjorde de tyske myndigheder, at danske præster på besøg i Slesvig ikke længere havde tilladelse til at tale ved søndagsforsamlingerne. Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Svaret var oprettelsen af Rødding Frimenighed. ### Foredragssal ombygget til kirke Frimenigheden fik hjemme på Rødding Højskolegård, hvor foredragssalen blev ombygget til kirkesal med døbefond, alterbord, alterskranke og prædikestol. Myndighedernes svar kom øjeblikkeligt. Den 10. september 1874 meddelte de, at søndagsforsamlingerne i frimenigheden ikke var egentlige gudstjenester og derfor ikke måtte holdes i helligtiden. Det betød, at menigheden ikke kunne afholde gudstjeneste på de store helligdage. På almindelige søndage kunne gudstjenesten først begynde efter klokken fire om eftermiddagen. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/d0947f29-d0ce-49aa-4bca-08dedb423529?width=800) Rødding Højskolegård med den nybyggede frimenighedskirke i baggrunden, 1912. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv. ### Litteratur Petersen, Thade: De sønderjyske frimenigheders historie, 1924. Rødding Frimenighed gennem 100 år - skitser og billeder 1874-1974, 1974. Dommerby Jensen, Johannes: Rødding Frimenighed, I Historisk Årbog for Røddingegnen 2009, s. 27-44. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Det ideelle hjørne Det ideelle hjørne er betegnelsen for Rødding og de nord for liggende sogne Lintrup, Hjerting og Skrave. Her stod danskheden stærkt, også i tiden under preussisk styre fra 1867 til 1920. Danskheden kom til udtryk på utallige måder. Grundtvigianismen har dybe rødder i Sønderjylland. Under preussisk styre blev dansk kultur for de fleste lig med det grundtvigsk-højskoleprægede foreningsliv. ### Danmarks første folkehøjskole De nationale foreninger oplevede en stor fremgang i årene under fremmed styre, og mange unge sendtes på grundtvigske efterskoler og højskoler i Danmark. Danmarks første folkehøjskole var blevet oprettet i 1844 i Rødding, men lukkede efter nederlaget i 1864. Men inden lukningen havde Rødding Højskole præget egnen. Grundtvigianismen stod stærkt. Sønderjyllands første frimenighed blev oprettet her i 1874, og Sønderjyllands første forsamling blev bygget i Skrave Sogn i 1892. Betegnelsen det ideelle hjørne bruges stadig i markedsføring af området. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Det sønderjyske kaffebord Det sønderjyske kaffebord står i et ganske særligt lys for mange danskere, og bordet er blevet et symbol på overdådighed. Et klassisk sønderjysk kaffebord er bygget over to hovedelementer, de bløde og de hårde kager. En gylden regel var, at et fuldt kaffebord skulle indeholde mindst syv slags bløde og syv slags hårde kager. Bløde kager var alt fra boller til lagkager, hårde kager var sprøde småkager. Man får desværre kun alt for sjældent i dag serveret et fuldt kaffebord. ### Komfurets betydning Det sønderjyske kaffebord har været et begreb for mange danskere gennem mere end hundrede år, men sandheden er, at de sønderjyske kaffeborde ikke var mere overdådige end de kaffeborde, som de nørrejyske gårdmandskoner tidligere trakterede deres gæster med. Den store forskel lå i konteksten. Kaffeborde med et stort udvalg af kager holdt deres indtog i anden halvdel af 1800-tallet. De to vigtigste forudsætningerne for kaffebordenes udbredelse var, at kaffe blev en drik for menigmand, og at komfuret holdt sit indtog i de danske hjem. Komfuret havde mange fordele i modsætning til det åbne ildsted. En af disse var en lille ovn med mulighed for at regulere varmetilførslen. Det gav mulighed for at bage kager i større stil. ### Selvstændigt mellemmåltid Mange forskellige slags bagværk er en vigtig del af det sønderjyske kaffebord. Kagebagning i større stil begyndte først at blive almindelig i 1860'erne. Man havde nok bagt kager tidligere, men de var blevet serveret som dessert. Nu blev kagerne sammen med kaffen til et selvstændigt mellemmåltid. Det sønderjyske kaffebord udviklede sig fra 1870'erne, men først i 1890'erne havde kaffebordene nået det omfang, som vi i dag forbinder med begrebet sønderjysk kaffebord. Det var et fænomen, som først og fremmest trivedes på landet, og her blev skikken især praktiseret i gårdmandsfamilier. De havde råvarerne og arbejdskraften til at frembringe et fuldt kaffebord. Hos husmandsfamilierne fandtes kaffebordene også, men i mindre målestok. Derimod blev det i byerne aldrig helt god tone at fråse med kager, hverken i middel- eller overklassen, og arbejderfamilierne havde slet ikke råd til at diske op med et kaffebord. ### Kaffebordets glansperiode Det sønderjyske kaffebords glansperiode var fra 1890'erne til 1914. Den faldt sammen med det storstillede forsamlingshusbyggeri i Sønderjylland. Forsamlingshusene kunne ikke få spiritusbevilling, så kaffepuncher eller grogger var bandlyste til møderne. Man måtte i stedet holde sig til kaffeborde med bløde kager. Kaffebordene byggede på såkaldt føring, hvilket betød, at hver husstand medbragte kager til det fælles kaffebord. De mange forskellige varianter af kringler, tærter, småkager og søsterkager blev stillet op på de lange borde i forsamlingshuset. Overdådigheden og variationen var stor. For tilrejsende danske foredragsholdere var de med til at skabe myten om de helt utrolige kaffeborde i Sønderjylland. Traditionen bød, at man tog 3-4 slags kager på tallerkenen ad gangen Oplevelsen af de mange forskellige slags kager, de overlæssede kagetallerkener kombineret med deltagernes fællesskabsfølelse, kampvilje og fællessang var med til at skabe myten om de helt utrolige sønderjyske kaffeborde. ### Litteratur Adriansen, Inge: Det sønderjyske kaffebord - et samspil mellem nationalpolitik og kosttradition. Grænseforeningens årbog 1998. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Skrave Forsamlingshus Sønderjyllands første forsamlingshus blev bygget i Skrave Sogn i 1892. Dansksindede i Skodborg og Skrave sogne gik sammen om bygge huset, som blev lagt centralt i et vejkryds. Forsamlingshuset blev rammen om det danske foreningsliv. Huset blev hurtigt for lille. Allerede i 1906 opførte Skodborg deres eget forsamlingshus, og i 1923 byggede man forsamlingshuset i Københoved. Skrave forsamlingshus brændte i 1940 og blev ikke genopført. ### Foredrag og husflid Det danske foreningsforeningsliv i Sønderjylland blomstrede i 1880'erne. Lokalt blev der oprettet foredragsforeninger, husflidsforeninger og gymnastikforeninger. På regionsplan samlede de dansksindede sønderjyder sig i Sprogforeningen stiftet i 1880, Nordslesvigsk Vælgerforening oprettet i 1888 og Nordslesvig Skoleforening fra 1892. De tyske myndigheder var ikke glade for den danske mødeaktivitet. De begyndte at true kroværterne på deres næring, hvis de lagde hus til danske møder. Kroejerne blev tvunget til at sige nej til at udleje deres lokaler til de dansksindede foreninger. ### Et politisk våben Forsamlingshusene i Sønderjylland skal ses som en kampreaktion på de tyske myndigheders pres. Husene havde et udtalt politisk formål og var et væsentligt led i den nationale kamp. Som de første i Sønderjylland gik 77 dansksindede borgere i Skrave og Skodborg sammen om at bygge et forsamlingshus. Huset blev beskedent og rummede en forstue, garderobe, køkken, bestyrelsesværelse og sal. For at holde prisen nede blev huste opført af kløvede kampesten, skænket af garanterne. ### Underkastet tilsyn af politiet Den preussiske lovgivning regulerede livet i forsamlingshuset. Man havde ikke som i Danmark forsamlingsfrihed. Alle møder skulle anmeldes i forvejen, medlemslisterne skulle løbende ajourføres og indsendes til myndighederne, og alle foreningsmøder, hvor der blev drøftet offentlige anliggender eller sager af politisk art, var underkastet polititilsyn. Kvinder havde ikke lov til at deltage i politiske møder. En mere liberal lov trådte i kraft i 1908. Forsamlingshusene blev som i Danmark også benyttet til foredrag, møder, sang, gymnastik, husflid, dilettant, folkedans, fester og sammenkomster. Til forskel fra kroen kunne forsamlingshuset ikke få spiritusbevilling. I stedet overførte man de private hjems kaffebordstraditioner til forsamlingshuset. ### Litteratur Forsamlingshuset på landet, en redegørelse fra kulturministeriets forsamlingshusudvalg, 1979. Københoved Bysamfund. Bidrag til Skrave Sogns Historie I, Kolding 1950, genoptrykt 2012, s. 285-294. Gotved, Thorleif Rytz: Forsamlingshuse på Røddingegnen. I Historisk årbog for Røddingegnen 2002. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.