--- title: "Kongeåen i oldtiden" description: "Gravhøje viser, at egnen ved Kongeåen var beboet i oldtiden." date: "2026-07-06" created: "2026-07-06" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Historie](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie) [Kongeåen i oldtiden](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/kongeaaen-i-oldtiden) # Kongeåen i oldtiden [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Bronzealdermonumentet Skelhøj 15 km nordøst for Ribe ligger Tobøl-Plougstrup-højgruppen. Gravhøjene her udgør det vestligste led i en højrække langs Kongeåens nordside. Flere af disse gravhøje har særligt store dimensioner, blandt andet Skelhøj med sin højde på 7 m og diameter på 30 m. Gravhøjen blev totaludgravet i perioden 2002-2004 som kulminationen på et flerårigt forskningsprojekt om bronzealderens gravhøje. Skelhøj har i nyere tid været udsat for plyndring, og rester efter selve graven er nærmest helt forsvundet. Til gengæld var højkonstruktionen velbevaret, hvilket gav mulighed for at nærstudere byggeriet af gravmonumentet, der bestod af tørv fra græs- og hedearealer. ### En gravhøj bliver til Engang i midten af 1300-tallet før vor tidsregning skulle en gravhøj opføres over en afdød person ved kanten af Kongeåens engbrink. Der var tale om et religiøst og velorganiseret stykke ingeniørarbejde. Først blev det udvalgte højareal afbrændt, og herefter blev egekisten placeret med en omgivende stenlægning. 8 store sten rejstes i udkanten, så de dannede en cirkel på omtrent 30 m i omkreds. Linjerne fra hver sten til cirkelens centrum med kisten repræsenterede sektionsgrænser, som skulle respekteres under højbyggeriet. Otte arbejdsgrupper begyndte herefter opbygningen af højen, hvor de hentede tørv fra forskellige steder i nærområdet. Disse byggeklodser blev lagt vandret med vækstsiden nedad. Hvert hold havde sin egen transportvej til byggepladsens centrum. Vand blev løbende tilført tørvene, og håndstore sten blev lagt i radiære linjer. En højkerne på 15 m i diameter og 3 m i højden blev anlagt over egekisten. Herefter udvidedes den fire gange, så konstruktionen til sidst nåede sin fulde størrelse med en højde på 7,5 m og en omkreds på 30 m. Hele vejen rundt om højfoden blev en krave af undergrundsgrus anlagt, som endeligt afsluttedes af en sammenhængende randstenskæde. ### Solen var gud Bronzealderfolket dyrkede tilsyneladende solen som den øverste guddom i deres religiøse forestillingsverden. Solsymbolik findes i stor stil på genstande af bronze og guld samt ikke mindst i helleristningernes billedverden. Skelhøj har for alvor demonstreret, at gravhøjene også rummede religiøse udtryk. Grundplanen har form som et otteegret hjul, udvidelserne er foregået i koncentriske cirkler, de radiært placerede sten er formet som stråler ud fra højens centrum. ### Bevare for eftertiden Tilførslen af vand fremmede dannelsen af et cementhårdt jernlag, der indkapslede højkernen med den døde i et fugtigt og iltfattigt miljø. Sandsynligvis ønskede de efterladte at holde afdødes legeme bevaret for eftertiden. Skelhøj er genopført i sin oprindelige størrelse og pryder sit landskab sammen med nabohøjene mellem landsbyerne Tobøl og Plougstrup, hvor Kulturstyrelsen har anlagt en vandresti. En profil fra Skelhøj, hvor man tydeligt ser tørvenes forskellige karakter, er udstillet i Sønderskovs hovedbygning. (Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup) ### Anbefalet litteratur om Skelhøj Mads Kähler Holst m.fl. 2004. Skelhøj. Et bygningsværk fra den ældre bronzealder. Nationalmuseets Arbejdsmark 2004, s. 11-23. Mads Kähler Holst m.fl. 2008. Cirkler, sfærer, hjulkors og høje. By, marsk og geest 20, 2008, s. 5-14. ## Enkeltgravhøje fra bondestenalderen De første bønders dysser og jættestuer var beregnet til mange afdøde og lå generelt i stor afstand fra Kongeåen. De senere enkeltgravhøje var derimod tættere knyttet til vandløbet, hvor de døde stenalderbønder nu blev begravet individuelt. Heraf kommer betegnelsen enkeltgravskulturen, som varede fra 2800 til 2400 f.Kr. Periodens gravhøje var runde med en oprindelig højde, der sjældent overskred 2 meter. På grund af de beskedne dimensioner er samtlige enkeltgravhøje langs Kongeåen i dag nedpløjet. De kan blot anes som svage forhøjninger og lyse pletter på markerne, mens andre er helt forsvundet fra overfladen. Bevarede enkeltgravhøje findes næsten udelukkende på fredede hedearealer i Vestjylland. ### Stridsøkser med i graven Mænd fra tiden med enkeltgrave blev gravlagt med stridsøkser. Der var tale om elegante våben af bjergart med gennemboret skafthul. Arbejdsøkser og flækkeknive af flint samt lerkar kunne også indgå i deres gravgods. Kvinderne fik ofte smykker af rav med sig i graven. De mest fornemme bar kæder med flere hundrede ravperler. I de ældste enkeltgrave var liget anbragt i sovestilling, hvor mændene lå på højre side og kvinderne på venstre. Senere blev udstrakt rygleje mere almindeligt. ### Meterhøj jordkuppel Den jyske enkeltgravhøj var opbygget i tre faser. De ældste grave var nedgravet i undergrunden, og en meterhøj jordkuppel var anlagt over dem. De næste generationers døde blev gravet ned i de lave høje, så gravbunden lå på overfladeniveauet. Herover blev kastet en jordhøj, som de sidste enkeltgravsfolk blev nedgravet i. De lå således i selve højfylden, og henover dem blev endnu en lav høj placeret. Gravhøjene voksede dermed i størrelsen, men de nåede sjældent op på mere end 2 m i højden og 8 m i omkreds. ### De sørgelige rester Der ligger mange overpløjede enkeltgravhøje ved Kongeådalen, især på den nordlige side af åen. Når man kører på Kongeåvejen mellem Skibelund og Sønderskov, fanges øjet på vejens nordside af lyse, runde og svagt forhøjede pletter på de nypløjede marker. Det er de sørgelige rester efter enkeltgravhøjene i området. Men hvor boede enkeltgravhøjenes gravlagte individer? Generelt kendes der kun få husfund fra perioden, men 1 km nord herfor er der fundet en lille hustomt med nedgravet gulv. Den repræsenterer en mindre gård fra enkeltgravtidens slutning, der var anlagt på det nuværende Kongehøj syd for Askov. ### Anbefalet litteratur P.V. Glob 1945. Studier over den jyske Enkeltgravskultur. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1944, s. 1-283. ## Maltstenen – en runesten fra vikingetiden Mellem Skibelund og Københoved blev der i 1987 fundet en runesten med en lang og kryptisk indskrift. Den blev opdaget i forbindelse med årets forårspløjning, hvor man besluttede at fjerne en stenblok i muldjorden, der længe havde ligget i vejen for markarbejdet. Det var planen at køre stenen væk fra marken og læsse den udover skrænten ned til Kongeåen. Men undervejs trillede den om på siden, og til syne kom 153 runetegn og et indridset mandshovede. Pløjeprojektet blev indstillet, og oldgranskere blev tilkaldt. ### Minde om afdød person Maltstenen er af lagdelt rødlig gnejs med en højde på 2,30 m og en vægt på 3,50 tons. Den har en plan bredside, hvor runerne er hugget ind i. Sandsynligvis repræsenterer Maltstenen et minde over en afdød person fra lokalområdet. Teksten består af vandrette og lodrette skriftbånd, og indholdet har en indforstået, gådefuld og magisk karakter med referencer til nordisk mytologi. Der er tale om en af de længste og mærkværdigste indskrifter, der er fundet på sten i Danmark. Runologernes diskussion om, hvordan teksten eksakt skal tydes og tolkes, er endnu ikke afsluttet. Der er dog enighed om, at Maltstenen blev runeristet og opstillet engang i 800-tallet, hvilket vil sige i tidlig vikingetid. ### Tekstens ordlyd Oversat lyder teksten på Maltstenen omtrent som følgende: ”Således har indskriften en indskrift i sig. Hvem er deri? Den ældste af guderne Vefrødr. Han gjorde øl efter sin elskede far. Kolfinn placerede deri glædesruner og evighedsruner. Enhver mand der bliver stiv af frost, dækkes af isslag. Tyr Tyr Tyr. Ud ud ud. Øjeblikkelig går den, som er vanskelig at jage bort, ud som en tomsing” ### Ligget samme sted i århundreder Der er foretaget udgravninger ved fundstedet for Maltstenen. Her blev det konstateret, at runestenen har stået på samme sted, hvor den havde ligget i århundreder. Den stod på en 3,5 m høj terrasse på den nordlige side af Kongeåen, hvor afstanden til selve åløbet blot var 70 m. Maltstenen har tilsyneladende stået med ryggen til åen. Omkring 4 meter øst for stenen blev sporene efter en nord-syd-gående hulvej fundet. Den har ført direkte ned til åen og eksisterede sandsynligvis samtidigt med runestenens oprejste fase. De vejfarende nordfra har således set og læst indskriften på Maltstenen, kort før de skulle passere Kongeåen. Her har der sikkert været en bro eller et vadested. 300 meter øst herfor er der registreret brolignende fundamenter i form af store sten og nedrammede pæle. ### Hedenske kræfter I løbet af middelalderen, efter kristendommens indførelse, er Maltstenen blevet omstyrtet så skriften vendte nedad. I mange tilfælde er runesten i Norden fundet med skriftsiden skjult, hvilket må tolkes som et ønske om at uskadeliggøre de hedenske kræfter. Maltrunestenen er udstillet i Sønderskovs hovedbygning på Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. ### Anbefalet litteratur Svend Aage Knudsen 1991. Runestenen fra Malt sogn nu på museum. Mark og Montre 1991, s. 3-23. Karen Thuesen 1990. Maltstenen. En runologisk undersøgelse af den sydjyske Maltindskrift. Københavns Universitet. ## Storhøje fra bronzealderen I bronzealderens århundreder fra 1700 til 500 f.Kr. indgik det nuværende Danmark i et fælleseuropæisk netværk af handel og udveksling. De højtstående slægter importerede genstande af bronze og guld fra forskellige egne af Europa. Disse indflydelsesrige mennesker blev ved bronzealderens begyndelse gravlagt i de store rundhøje, som pryder mange højdedrag i det danske landskab. På smeltevandssletterne langs Kongeåen står monumenterne stadig og vogter over den vigtige vandfærdselsåre. Ved åens nordside danner de en næsten sammenhængende kæde fra Vamdrup i øst til Tobøl i vest. Begge yderpunkter rummer særligt store gravhøje med meget fornemme genstande. ### Tusindvis af gravhøje I tidsrummet 1500-1200 f.Kr. blev der landet over rejst tusindvis af tørvebyggede gravhøje. Ikke mindre end 86.000 høje er registreret i Danmark, hvor størsteparten er opført indenfor disse tre århundreder af den ældre bronzealder. Desværre er kun en femtedel stadig synlige i landskabet. Højgruppen ved Vester Vamdrup bestod oprindeligt af 26 rundhøje, der havde dimensioner på op til 8 m i højden og 35 m i omkreds. Tre af højene er udgravet, og de rummede alle mandspersoner af høj status i egestammekister. ### Sværd og smykker Trindhøj-manden var iført kofte, kappe og rundhue. Han var udstyret med sværd, dragtsmykker og toiletsager af bronze. Stormanden fra Guldhøj var bevæbnet med bronzedolk og økse, og i hans egekiste lå en klapstol helt magen til siddemøbler, der kendes i samtidens Grækenland og Ægypten. Fra Store Kongehøj er der fremdraget bronzesværd og træskåle med tinudsmykning. De nævnte gravhøje i Vester Vamdrup-gruppen blev undersøgt i 1800-tallet og indholdet er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. ### Monumentale gravhøje Omkring 25 km vest for kæmpehøjene ved Vamdrup lå endnu en koncentration af 26 rundhøje. Koncentrationen lå mellem landsbyerne Tobøl og Plougstrup, og her var de største gravhøje placeret på kanten af Kongeåens engbrink. De har således fremstået særdeles monumentale, når man kom sejlende ad åen eller færdedes i området syd herfor. Her er udgravet en mandsgrav i en egekiste, der rummede dolk og dragtsmykker af bronze, en guldspiralring, perler af rav og et bronzehjul med fire eger, der minder om Solvognens hjul. Fra Tobøl-Plougstrup området kendes desuden fund af flere bronzesværd og guldringe, der må stamme fra overpløjede gravhøje. Inden for de senere år er monumentet Skelhøj blevet udgravet. Graven i denne storhøj var desværre plyndret, hvorfor den døde med udstyr nærmest var helt forsvundet. Til gengæld blev det klarlagt i detaljer, hvordan højen var konstrueret ud fra en gennemtænkt og velorganiseret plan. Se Bronzealdermonumentet Skelhøj. ### Anbefalet litteratur Jørgen Jensen 1998. Manden i kisten. Hvad bronzealderens gravhøje gemte. København. ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.