--- title: "Kongeåen som produktionslandskab" description: "Åen gav fisk, vand til vanding og marker og eng samt vandkraft." date: "2026-07-06" created: "2026-07-06" --- [Hjem](https://historievejen.inst.vejen.dk/) [Historie](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie) [Kongeåen som produktionslandskab](https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/kongeaaen-som-produktionslandskab) # Kongeåen som produktionslandskab [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien") har fået ny hjemmeside sommeren 2026, og der har ikke været plads til alle de originale tekster. Derfor har vi samlet de tekster, der ikke kom med på denne hjemmeside. Interesserer du dig for Kongeåens historie, så kig også ind på [Kongeåstien](https://kongeaastien.dk/ "Kongeåstien"). ## Kongeåen som produktionslandskab I dag betragter vi Kongeåen som et konsumtionslandskab, en naturressource, som vi udnytter rekreativt. Vi går ture langs åen, nyder synet af den fredede ådal, fuglesangen og vandets løb i åen. Mange er lystfiskere. Andre sejler i kano på åen. Men sådan har det ikke altid været. For to hundrede år siden boede størstedelen af Danmarks befolkning på landet. De var selvforsynende bønder, som udnyttede alle tilgængelige naturressourcer. Kongeåen blev på lige fod med ager, eng og hede betragtet som en del af produktionslandskabet. Åen leverede fisk, vand til vanding af ager og eng samt kraft. I takt med industrialiseringen, flytningen fra land til by og velfærdssamfundets udvikling begyndte befolkningens syn på den omgivne natur at ændre sig. Først begyndte byernes borgerskab at ligge på landet om sommeren, hvor de nød den frie natur. Velfærdssamfundets gav alle byboere mere fritid og ferie. Flere og flere mennesker begyndte at udnytte naturen som en rekreativ ressource. Kongeåen indgår ikke længere i produktionslandskabet, men er en del af fritidslandskabet. ### Atten stemmeværker Kongeåen var i 1800-tallet en væsentlig del af produktionslandskabet. Åen stod fuld af produktionsanlæg. De blev som en del af grænsedragningen registeret i 1881. Registreringen viste, at vandets frie løb på strækningen fra Fårkrog til Villebøl var hæmmet af hele atten stemmeværker. Kun ét stemmeværk blev benyttet af en mølle. De resterende sytten stemmeværker blev anvendt til ålefangst eller engvanding. ### Ålegårde Seks af stemmeværkerne blev 1881 benyttet af en ålegård. Ålegårde kendes fra middelalderen, og vi ved fra de skriftlige kilder, at der fandtes ålegårde i Kongeåen i 1600-tallet. Ethvert spor efter ålegårdene er i dag borte, så ved ikke nøjagtig, hvordan de har set ud, men sandsynligheden tæller for, at det var en bro med tilhørende stemmeværk med sluser. I sluserne anbragte man ruser eller ruselignende netposer. Ved ålefangst blev nogle sluser udstyret med ruser, men andre stod åbne og tillod vandets frie passage. Man fangede kun ål om natten. Om dagen tømte og rensede man ruserne. Ålegårdene havde en dobbelt funktion. Udover fangst af ål, kunne smuglere om natten i ly af mørket snige sig over åen ved ålegårdene. ### Engvanding "Eng er agers moder". På de magre jorde i det vestlige Danmark satte kreaturernes gødningsproduktion grænsen for agrenes størrelse. Kreaturerne levede af græs og enghø. Kunstigt vanding af engene fremmede væksten og gav en bedre og mere stabil produktion af græs og hø. De resterende elleve stemmeværker med tilhørende strømhjul anvendtes til engvanding. Ved registreringen i 1881 fandtes der kun ét engvandingsanlæg ved Kongeåen. I de følgende to årtier blev engvandingen langs Kongeåen effektiviseret. Bønderne samarbejdede om engvanding. Strømhjulene blev erstattet af tre store engvandingsanlæg, som hver især vandede adskillige lodsejeres enge. Fra stemmeværker i åen løb vandet ud i gravede vandingskanaler. Fra kanalerne ledtes vandet gennem tude ned over engene mellem kanal og å. Sønderjyllands største engvandingsanlæg lå ved Kongeåen. Syd for Kongeåen klarede to lange vandingskanaler at vande engene fra Knag Mølle til Hygum. Nord for Kongeåen klarede en meget lang kanal at vande engene fra Sønderskov til Tobøl. ### Opdræt af fisk I 1900-tallet kom en ny produktionsform til, nemlig opdræt af fisk i gravede damme. Dambrug overtog stemmeværk og stemmeret fra enten et vandingsanlæg eller en ålegård. Fra stemmeværket ledtes vandet gennem en række gravede damme. Dette skete ved et naturligt fald i niveauet. Fra dammene ledtes "det brugte vand" gennem en kanal ud i åen igen. Dette vand var forurenet med foder og ekskrementer. Dambrug med gravede damme er som følge af naturopretningsprojekter ved at forsvinde. Mange dambrug forsvinder helt, andre bliver omdannet til modeldambrug. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Københoved Mergelleje Vest for Københoved ligger to kæmpekratere, ét på hver side af vejen til Foldingbro. De er omkring ti meter dybe og dækker tilsammen knap 6,5 hektar, hvilket svarer til 10-11 fodboldbaner. Kraterne er menneskeskabte. Her lå fra 1912 til 1932 Jyllands formentlig største mergelleje og Skrave Sogns største arbejdsplads. Mergelen blev kørt ud til landmænd både nord og syd for Kongeåen. Syd for åen leverede lejet mergel fra Lintrup i vest til Skudstrup i øst, nord for åen fra Vamdrup, Lunderskov og Jordrup i øst til Føvling i vest. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/51f27db4-40c4-4df1-4bcf-08dedb423529?width=800) Tipvognstog fra mergel fra mergellejerne i Københoved. Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv. ### Mergeleventyr Mergeleventyret i Københoved var intens, men kortvarigt. Det startede med Jens Nikolas Østergaards køb af Brogård i 1907. Han købte gården, fordi han viste, at der fandtes mergel i jorden. Mergel er en kalkholdig art ler, som tidligere blev anvendt til jordforbedring. Jens Nikolas Østergaard fik såvel de tyske myndigheder som Det Danske Hedeselskab til at undersøge lejets udstrækning og mergelens kvalitet. Forekomsten var stor, og kvaliteten var god. Han stod ikke selv for udvindingen af mergelen, men solgte udvindingsrettighederne til mergelselskaber. ### Arbejdere fra Polen Flere forskellige mergelselskaber har opereret i lejet. Det første var Mergelverband Kjöbenhoved,som gravede mergel i Københoved fra 1912 til 1914. Forbundet bestod af landmænd fra kommunerne Langetved, Københoved, Skodborg, Hjerting, Lintrup, Mejlby og Dover. Selskabet hyrede en entreprenør til at forestå arbejdet. Han benyttede hovedsagelig polske arbejdere fra Galizien. Mergellejet summede af aktivitet. Omkring 100 mand arbejdede i lejet fra tidligt forår til sent efterår. Om vinteren rejste de hjem til Polen. De polske arbejdere tilbragte stort set al deres tid i lejet. De boede i en stor barak på stedet, og en kantine sørgede for deres forplejning. Udkørslen af mergelen skete med mergelbane, som er en smalsporet jernbane. ![](https://historievejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/d89633ae-0633-4026-4bcd-08dedb423529?width=800) Mergellejerne i Københoved, maj 1925. Foto: Det Kongelige Bibliotek. ### Vejen-Brørup Mergelselskab I 1914 overtog Vejen-Brørup Mergelselskab mergellejet i Københoved. Selskabet var stiftet den 4. november 1911 på Hansens Hotel i Vejen, og i 1912 skrev Hedeselskabet på selskabets vegne kontrakt med den tyske entreprenør i Københoved om leverance af mergel til bønder nord for grænsen. Udkørslen startede i foråret 1914, men stoppede brat med udbruddet af første verdenskrig den 1. august. Grænsen blev øjeblikkeligt lukket, og jernbanebroen over Kongeåen revet ned. De polske arbejdere forlod hurtigt stedet. De var blevet indkaldt til tysk krigstjeneste. Entreprenøren havde kun nået at levere omkring en tredjedel af den aftalte mergelmængde på 82.453 kubikmeter. ### Ny organisation Udkørslen blev først genoptaget i 1922. Organisationen blev en anden. Vejen-Brørup Mergelselskab skulle nu selv stille med materiel og mandskab til gravning af mergel, mens entreprenøren kun skulle stå for udkørslen af samme. Den tyske entreprenør stoppede og blev erstattet af entreprenørfirmaet Svendsen & Kjær. Vejen-Brørup Mergelselskab opererede i lejet fra 1922 til 1926. De nåede at udvinde 248.000 kubikmeter mergel og 10.000 hektar landbrugsjord nord for Kongeåen blev merglet. ### Mergelbørster Der var beskæftiget omkring 80 mand i lejet. Arbejdsstyrken bestod af en blanding af lokale landarbejdere og mergelbørster. Udkørslen skete med mergelbane. Selskabet havde sin egen jernbanebro over Kongeåen. Produktionen i lejet blev genoptaget i 1930 af Skodborg Omegns Mergelselskab. Udkørslen skete denne gang med lastbiler. Selskabet virkede kun i kort tid, og i 1932 var det uigenkaldeligt slut med at grave mergel i Københoved. ### Litteratur Tybjerg, Bjarne: Historien om eventyret ved Kongeåen, I Historisk Årbog for Rødding-egnen 2003. Hansen, Bent: Mergelselskaber omkring Københoved Mergelleje, I Tipvognen, Hede-lands Veteranbane 2.10, s. 14-24 og 3.10, s. 10-19. Forfatter: Linda Klitmøller, Museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Kongeåens Dambrug Kongeåens Dambrug er et modeldambrug. Dambruget blev omlagt fra traditionelt dambrug til modeldambrug i 2004 som det første i Danmark. Et modeldambrug bygger på en høj grad af teknologi og et lavt vandforbrug. Typen har en høj grad af recirkulation. 95 procent af vandet bliver genbrugt efter mekanisk og biologisk rensning. Vandindvinding sker ikke fra åen, men fra grundvandet og dræn under produktionsanlægget. Anlægget producerer regnbueørreder i portionsstørrelse. Kongeåens Dambrug er en videreførelse af et traditionelt dambrug. Den nuværende ejer overtog stedet i 1985. Dengang lå der et stort traditionelt dambrug med 99 gravede damme på stedet. Det var blevet oprettet i 1960'erne. Det havde overtaget Det Junkerske Stemmeværk fra Sønderskov-Tobøl og Lintrup-Hygum vandingsselskaber. ### Nyt stemmeværk i beton Stemmeværket var i dårlig stand ved overtagelse, så i stedet for at reparere det gamle stemmeværk af træ, byggede dambrugsejeren et nyt stemmeværk i beton. Resterne af det gamle stemmeværk kan stadig ses nede i åen. Dambruget overtog også en del af Sønderskov-Tobøl Vandingskanal, som blev genanvendt til vandindvinding. ### Nyt modeldambrug I 2004 blev der bygget et nyt moderne modeldambrug ved siden af det traditionelle dambrug. Kongeåens Dambrug var det første modeldambrug i Danmark. EU og Fødevarestyrelsen gav tilskud til opførelsen af dambruget. De gamle damme i jorden fungerer i dag som plantelaguner der renser det brugte vand. Her bliver resterne af næringsstofferne optaget i plantevæksten. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Nielsby Ved Nielsby løber Føvling Bæk ud i Kongeåen. Området er rigt på historiske levn. Nielsbygårds historie går tilbage til middelalderen. Der hørte en mølle til gården. Møllens stemmeværk lå i Føvling Bæk. Lintrup-Hygum og Sønderskov-Tobøl vandingskanaler løb gennem Nielsby. Et dambrug med stemmeværk i Kongeåen blev omkring 1960 anlagt syd for Nielsbygård. ### Nielsbygård Nielsbygård er en tidligere hovedgård. Den ligger på Kongeåens nordre bred ved Føvling Bæk. Vi hører første gang om gården i 1390. Længe var gården kun en meget lille herregård. Først i 1717 havde Nielsbygård samlet så meget bøndergods, at gården kunne få hovedgårdsrettigheder. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gjorde det muligt for ejeren af gården at frasælge bøndergodset og udstykke dele af hovedgårdsjorden. Hovedgården skrumpede i størrelse. I 1946 blev Nielsbygård solgt til Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede en del af jorden, mens bygningerne og den resterende hovedparcel blev solgt samlet til landbrugsdrift. Enkelte af Nielsbygårds gamle bygninger står stadig, nemlig en økonomibygning fra 1777 og stuehuset fra 1854. ### Nielsby Mølle Der hørte oprindeligt en vandmølle til Nielsbygård. Den lå ved Føvling Bæk. Det er tvivlsomt om møllen er ligeså gammel som hovedgården. Vi hører første gang om møllen i 1661. Det var da en græsmølle, en lille vandmølle, som kun kunne male om vinteren. Den malede kun korn for hovedgården. I slutningen af 1700-tallet udbyggedes møllen, og den begyndte at male korn for de omkringboende bønder. Ved indgangen til 1800-tallet havde møllen to hjul og tre kværne mod tidligere et hjul og en kværn. I de første årtier af 1800-tallet forbedredes vandføringen og møllen kunne nu male hele året. Produktionen steg og mølle blev udskilt fra gården. Møllen malede korn for sidste gang i 1937. Billigt elektricitet til drift af kornkværne havde gjort møllen urentabel. Møllen er i dag revet ned. ### Nielsby Dambrug Nielsby Dambrug blev i 2006 købt af Kongeåens Dambrug. Det var dengang et traditionelt dambrug med jordgravede damme og vandindtag fra et stemmeværk i Kongeåen. To år senere blev det bygget om til et modeldambrug, et recirkulerende dambrug, som genbruger vandet. Vandindvindingen sker ikke længere fra Kongeåen, men fra grundvandet og dræn under produktionsanlægget. De gamle jorddamme anvendes som "plantelaguner" til rensning af vandet. Plantevæksten optager resterne af næringsstoffer i vandet. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Skodborg-Københoved vandingskanal Skodborg-Københoved vandingskanal var det først vandingsanlæg ved Kongeåen. Foreningen bag anlæget blev oprettet 8. februar 1870. Det bestod af landmænd i Skodborg og Skrave sogne, som havde enge ned til Kongeåen. Samme år købte foreningen Knag Mølle eller rettere stemmeretten til brug for vandingskanalen. Møllen interesserede dem ikke. Den blev forpagtet bort. ### Vandingskanalen graves Planlægning af et vandingsanlæg tog tid. Først i september 1874 havde man et projekt klar. Det blev Det Danske Hedeselskab ved Enrico Dalgas, som stod for byggeriet af anlægget. Et interessentskab blev oprettet. Det omfattede 17 lodsejere, som i fællesskab finansierede gravningen af hovedkanalen med bikanaler samt opførelse af broer ved de to offentlige veje. Tude, broer og øvrige anlæg på den enkelte lodsejers eng blev betalt af engens ejer. Kanalens vandindtag skete ved Knag Mølles stemmeværk. Derefter løb den under møllen og ind i engene syd for Kongeåen. Kanalen endte vest for Københoved. Tre lodsejeres enge stødte ikke umiddelbart op til hovedkanalen, så til disse enge blev der anlagt bikanaler. Engene blev vandet efter tur med vand fra kanalen. Vandingen skete kun i bestemte perioder af året. ### Knag Mølle sælges I 1920 besluttede Skodborg-Københoved Engforening at sælge Knag Mølle. Ved salget betingede man sig ret til den vandmængde, som var nødvendig for at kunne vande medlemmernes enge. I skødet sikrede man sig, at mølleren vedligeholdt og passede stemmeværket, ligesom engforeningen sikrede sig forkøbsret til møllen. Engvandingen ophørte i 1961 og interessentskabet blev opløst. Den enkelte lodsejer stod selv for fjernelse af anlægget på egen jord, mens Haderslev Amtsråd overtog ansvaret for broen under Haderslevvej. Skrave Sogneråd overtog ansvaret for broen under Frihedsvejen. Mange steder undervejs på jeres tur vil I møde spor efter engvandingsanlæg. Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov ## Charlotte Thomsen ### Sundhed, Kultur & Fritid ### Ring til os [79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083) ### Skriv til os [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) [Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/) ### Bemærk Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.