Jernbanerne

Jernbanen har haft stor betydning for samfundsudviklingen. Langs de nyanlagte baner sprang der nye byer frem, og små landsbyer oplevede stor vækst. Det betød meget for industri og landbrug, at det nu blev lettere at transportere varer.

Esbjerg Havn trak jernbanen til Vejen

I 1874 var befolkningen på egnen vidne til en trafikal revolution, da jernbanen blev åbnet. På trods af, at der kun var tale om et enkeltspor og damplokomotiver, betød det alligevel et enormt fremskridt for transporttiden. Tidligere foregik det med hestevognstransport på grusbelagte veje med fire-fem kilometer i timen. Nu susede damplokomotiver af sted 45 kilometer i timen.

I den samme periode skete der en voldsom udvikling i landbruget, hvor man blandt andet oprettede andelsbevægelsen. Det medførte et øget behov for godstransport. Vejen, Brørup og Holsted fik glæde af banen, men i modsætning til Brørup og Holsted fik Vejen sporene helt ind til byen, hvilket gav mulighed for en større industriel udvikling.

Stationsbygningerne var også en naturlig del af dette. Den oprindelige stationsbygning i Vejen er fra 1874, men den blev i 1917 erstattet af den nuværende fredede stationsbygning.

Kilde: Jyske Vestkysten 9. august 2009.

Troldhedebanen

I årene 1913-1917 blev der anlagt en privatbane mellem Troldhede-Kolding-Vejen. En af hovedkræfterne bag jernbanen var nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, også kendt som stifter af margarinefabrikken Alfa i Vejen.

Der var ikke store prangende stationsbygninger tilknyttet, men der var stoppesteder flere steder i kommunen blandt andet i Gesten og Bække samt i Gamst på sidebanen til Vejen.

Banen var Danmarks længste privatbane og åbnede i 1917. Den sidste tur blev kørt i 1968. Jernbanen var dengang med til at skabe liv i de små samfund og har været med til at grundlægge de landsbysamfund, som vi kender i dag.

I dag er det gamle spor fjernet, og stien er et yndet udflugtsmål for områdets beboere

Kilder:
Vejen Avisen 30. juni 2009
Jyske Vestkysten den 28. juni 2009
KoldingWiki

Skodborg og Rødding-banerne

De sønderjyske byer i Vejen Kommune havde flere jernbaner og stationer, som preusserne anlagde. I 1899 indviede Haderslev Amts Jernbaner strækningen mellem Vojens-Gram-Rødding. I 1905 kom strækningen mellem Haderslev-Sommersted-Skodborg til. Banerne i det sønderjyske blev uofficielt kaldt "Perle", "e lillebahn" eller "æ Kleinbahn".

Efter Første Verdenskrig og genforeningen var jernbanerne nedslidte. I 1933 blev Skodborg-banen nedlagt, og i 1938 fulgte Rødding-banen.

Skodborg Banegård 1905. Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv.

Kilde:
Jyske Vestkysten den 27. juli 2009.
wikipedia.org

Langå - Brammingbanen

Diagonalbanen, som Langå-Bramming-banen også blev kaldt, strakte sig fra Bramming i sydvest til Randers i nordøst. Deraf kom navnet også, da den gik på tværs af de oprindelige jernbaner, der gik nord-syd og øst-vest. Ideen med jernbanen var at forbedre infrastrukturen specielt med henblik på landbrugets eksport via Esbjerg Havn.

Glejbjerg Station var et af holdestederne på strækningen.

Kilde:
wikipedia.org

Den jyske længdebane fra Fredericia til Hamborg

Strækningen blev bygget i samarbejde med Tyskland og påbegyndt, før tyskerne erobrede Slesvig i 1864. Borgerne i Farris ønskede en station, men efter 1864 stod tyskerne for stykket fra Vamdrup og sydpå, og stationen blev ikke til noget før omkring 1905.

Kilde: Jels Lokalhistoriske Arkiv