Vejen

Allerede før jernbanen kom til Vejen i 1874, var landsbyen i gang med at udvikle sig til et handels- og håndværksmæssigt centrum på egnen. Jorden var forholdsvis god og havde skabt grundlag for store gårde og et ret velstående opland.

Da Vejen fik en station på jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg i 1874, blev den placeret på en mark syd for den eksisterende landsby. Omkring stationen opstod en by tydeligt præget af industri. I starten af 1900-tallet voksede stationsbyen sammen med landsbyen.


Vejen Station.

Stationsbyens udseende
Bevægelsen væk fra blot at være en landsby og over til at være stations- og industriby betød også en anden type bygninger. Frem til Første Verdenskrig blev der langs Nørregade/Søndergade bygget huse som mere lignede dem i købstæderne. De var i flere etager, og de fik karnapper, tårne, spir og udsmykkede facader.

Bedre Byggeskik-foreningen ønskede at gøre op med stationsbyernes grimhed. Mellem Første og Anden Verdenskrig blev der bygget en del i Vejen efter deres forskrifter om enkelthed og æstetik. Stationen, kunstmuseet og villaer på Østergade, Østre Alle og Rosengade er eksempler på stilen.


Et eksempel på en Bedre Byggeskik-villa i Vejen.

Der var et aktivt foreningsliv i byen. Ofte var det foreningerne, der pressede på, når der skulle ske nye tiltag i byen. Sognerådet var domineret af bønder, som ikke altid havde forståelse for byboernes behov. Der voksede også en stærk kunstforening frem i byen, og i 1924 lykkedes det at bygge Vejen Kunstmuseum. Vejen var den eneste stationsby med et kunstmuseum.

Iværksætteren Johannes Lauridsen
I årtierne omkring år 1900 var der fuldt drøn på udviklingen. Johannes Lauridsen var en foretagsom og driftig mand, som har betydet meget for udviklingen og væksten af Vejen by. Han ejede gården Grønvang sydvest for stationen. Ud over at være en foretagsom forretningsmand kom han i Landstinget for Venstre i 1907 og blev nationalbankdirektør i 1908.
Han startede blandt andet Margarinefabrikken Alfa.

Læs mere om Margarinefabrikken Alfa.
Se mere om Johannes Lauridsen store foretagsomhed under fakta om Vejen.

Vindmølleindustriens begyndelse
I Askov blev fundamentet for den moderne vindmølleindustri lagt med Poul la Cours forsøgsmøller. Hans arbejde medførte blandt andet viden om den mest effektive udformning af møller og opsamling af elektricitet. Hans forskning gav også mulighed for elektricitetsværker på landet, der kunne give lys og drive landbrugsmaskiner. Hermed blev det således muligt at få strøm også ude på landet.

Læs mere om Poul la Cour og hans arbejde på forsøgsmøllen i Askov.

Et væld af skoler
Det var ikke kun industrien, der blomstrede omkring indgangen til 1900-tallet, det gjorde en lang række skoler også. Regner man Vejens omegn med, var der i Askov folkehøjskolen fra 1865, sløjdskolen fra 1886 og væveskolen fra 1889. Skibelund Efterskole startede i 1874 som friskole for dansksindede børn syd fra Kongeåen og blev i 1884 omdannet til efterskole. Lidt længere væk, på vej mod Brørup, lå Ladelund Landbrugsskole fra 1879.

Læs om Askov Højskole.
Læs om Ladelund Landbrugsskole.
Læs Holger Busch Nielsens artikel om skolevirksomhed i Askov-området.

Læs fakta om Vejen.

Kilder: 
vejenminiby.dk 
vejenbys.dk

Linda Klitmøller. 1998. "Vejen, Brørup og Holsted - tre sydvestjyske stationsbyer". Museet på Sønderskov.