Fakta om Vejen

Indbyggertal i Vejen sogn og by

Årstal     Vejen sogn     Vejen by
1801         296
1850         667
1860         751
1870         865
1890         1.432             675
1896         1.612             837
1901         2.108             1.108
1906         2.541             1.635
1911         3.072             2.138
1916         3.563             2.651
1921         3.749             2.838
1925         3.927             2.988
1930         3.957
1960         5.362             4.582
Kilde: vejenminiby.dk 

Foregangsmanden Johannes Lauridsen
Herunder ses nogle af resultaterne af Johannes Lauridsens store virkelyst i Vejen:

1878 Johannes Lauridsen oprettede cikorietørreri.
1880 Johannes Lauridsen oprettede mejeri på sin gård "Grønvang".
1885 Grønvang mejeri blev fællesmejeri og flyttede til cikorietørreriet.
1887 Johannes Lauridsen oprettede Sydjysk Telefonselskab.
1888 Johannes Lauridsen oprettede Cikoriefabriken "Nørrejylland" og Vejen og Omegns Svineslagteri.
1897 Johannes Lauridsen oprettede Margarinefabrikken "Alfa".
1900 Johannes Lauridsen oprettede Vejen Private Kost- og Realskole, som blev revet ned i 1963 samt "Teknisk Selskab".
1904 Johannes Lauridsen oprettede "Vejen Byggeforening". Sammen med Peder Lauridsen oprettede han Maskinfabrikken "A/S Mjølner".

Læs om Margarinefabrikken Alfa.

Anden industri i Vejen by
"A/S Phønix" blev oprettet i 1907, og i 1927 begyndte fabrikken at fremstille vejbelægning. Før Anden Verdenskrigs udbrud blev fabrikken landsdækkende, og Phønix udviklede sig til en af de helt store virksomheder i branchen og eksisterer stadig. Fabrikken brændte i 1911 og igen i 1935.

Også A/S Barnevognsfabrikken Simon Brønd fra 1913 var en del af det tidlige industrieventyr. I mellemkrigstiden blev fabrikken den største producent af barnevogne i Norden.

Alfa, Phønix og Simon Brønd var de tre største arbejdspladser i Vejens industri i første halvdel af 1900-tallet. Der flyttede arbejdere til, og der blev opført arbejderhuse i Allegade til dem.

I 1906 var der ud over cikorietørreri- og fabrik og margarinefabrik et dampsavværk, to jernstøberier, to maskinfabrikker, to cigarfabrikker, ølbryggeri, uldspinderi og papfabrik.

I 1930 var Vejen en industriby, hvor mere end halvdelen af byens indbyggere ernærede sig ved håndværk og industri. Næsten ingen i byen levede på det tidspunkt af landbrug.

Levevilkår og hverdagsliv
I 1891 blev alderdomsunderstøttelse indført.
I 1896 blev den nye kirke indviet.
I 1899 blev en politibetjent ansat.
I 1902 blev kloakering påbegyndt.
I 1906 blev Vejen Anlæg plantet.
I 1907 blev gadenavne indført.
I 1909 var der tyfus-epidemi på grund af dårligt drikkevand.
I 1910 dukkede den første bil i Vejen op.
I 1916 blev Vejen Folkebibliotek stiftet og husnumre indført.
I 1918 florerede den spanske syge.
I 1922 blev der bygget et vandværk og Troldespringvandet blev opført.
I 1923 blev det første radioapparat i Vejen stillet op på Hansens Hotel.
I 1924 blev Vejen Kunstmuseum bygget.
I 1965-70 blev Vejen bymidte revet ned, og jernbanegade forsvandt.

Kilder: 
vejenminiby.dk 

vejenbys.dk
 
Linda Klitmøller. 1998. "Vejen, Brørup og Holsted - tre sydvestjyske stationsbyer". Museet på Sønderskov.