Den sønderjyske sag - Kloppenborg og Skrumsager
H.D. Kloppenborg og Skrumsager i Københoved var aktive i kampen for at få Nordslesvig hjem til Danmark.
Den sønderjyske sag var kampen for at få Nordslesvig, eller Sønderjylland, til at høre til Danmark. Den hang sammen med den stigende nationalisme i Danmark i 1830'erne og 1840'erne, og efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blev den intensiveret. Ofte måtte den i Nordslesvig foregå lidt i det skjulte for ikke at fremprovokere repressalier.H.D. Kloppenborg, gårdejer i Københoved i Skrave sogn, var aktiv i kampen for den sønderjyske sag. Hans gård Bejstrupgård blev samlingssted for ligesindede, og her blev der dyrket dansk sang, den sønderjyske sag og socialt samvær. På den tid var gården den største og mest dominerende i lokalsamfundet.
Bennetgaard
I 1865 blev Bennetgaard i Københoved købt af Jørgen Nielsen Skrumsager, der skulle blive en af landsdelens stærkeste forkæmpere for danskheden. Skrumsager startede som forvalter hos H.D. Kloppenborg på Bejstrupgård. Han giftede sig med Anne Marie Kloppenborg, datter af H.D. Kloppenborg. Hun sneg sig med hjælp fra moderen ud af huset for at gifte sig mod faderens ønske. Læs om Jørgen og Anne Marie Skrumsager og H.D. Kloppenborg.
Kilder:
'Grøn rundrute - Københoved by'
Ruten 'Bemærkelsesværdige bygninger i Skrave'
'Blå rute - Københoved - Lokes Høje'
Charlotte Thomsen
Skole, Kultur & Fritid
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.