Modstandsbevægelsen i Askov

Frede Melvang i Askov var modstandsmand under Anden Verdenskrig. Holger Engvang fortæller om sin fætter.

Der blev kastet ammunition ned omkring Melvanggård. Min fætter, Frede Melvang, var en særdeles dygtig leder af en nedkastningsgruppe og var med i 1944-45. Gården lå lige lidt væk fra Askov, og når vi var derovre, kunne vi godt høre, de hørte radio, og så var han væk. Der var "hilsen til Eva" eller sådan noget. Så var de ude, fordi der var nedkastning. Der kom nogle gange fem-seks eller flere kasser med ammunition, der blev kastet ned. En kasse gik ned i hønsehuset ved naboen. De gik jo ind og fortalte, hvordan det var gået til, og de sagde "I lader være med at fortælle noget som helst".

Tæt på at brænde ammunitionen af

Der skete så det engang, at de ikke nåede at få det hele i land. Halm fra roekulerne blev kørt ned til en mergelgrav. Så blev ammunitionen gemt under halmen. Fredes far vidste nok, at han var med i noget, men han spurgte ikke til det. Så kunne han jo ikke fortælle noget, selvom han skulle blive pint.

Frede hørte så sin far sige til en karl "Du skal op og pløje deroppe, kan du ikke sætte ild til det halm der?" Frede var forkarl og sagde til karlen, at det skulle han ikke gøre, for han skulle selv derop, så skulle han nok gøre det. Så kom faren jo derop om formiddagen og så, at der ikke var sat ild til halmen, og så satte han lige en tændstik til.

Det så Frede så, han pløjede 2-300 meter væk, og han råbte og løb alt, hvad han kunne. Han sagde senere, at han aldrig havde løbet så stærkt. Og han råbte: "der er ammunition dernede". De fik ilden slukket. Nu var det jo i kasser, så det var ikke noget, der var tæt på, men hvis det var sprængt i luften, så havde de været færdige.

Ammunitionen under halmen

Ammunitionen blev transporteret under noget halm. Frede fik nogle karle til at hjælpe med at læsse noget halm, som skulle til Sønderskov Mølle - det var familie, og de var også med i det. Da klokken var seks, sagde han til karlene, at de holdt for den dag og fortsatte næste morgen. Da karlene var gået, hentede de ammunitionen og gemte den under halmen. Næste dag læssede de så mere halm ovenpå og kørte til Sønderskov Mølle. Karlene viste ikke, at der var noget gemt under halmen. Det gjaldt om, at folk vidste så lidt som muligt. Netop fordi folk jo nogle gange blev smadret, for at de skulle sige noget.

Det var med livet som indsats, det er slet ikke til at sætte sig ind i, hvordan det har været. Frede var særdeles kold over for det. Engang kom der en tyskerbil ned i gården, og Frede stod ude i hestestalden med rekylgevær, og vidste, at hvis tyskerne opdagede noget, så skulle de ikke derfra igen.