Skodborghus

Skodborghus var et kongeligt slot i middelalderen og lå ved Kongeåen nord for Skodborg.

Det nævnes første gang i 1368 og var i 14- og 1500-tallet i sin glansperiode. I 1500-tallet blev det brugt som rasteplads for kongerne på rejser mellem Ribe og Kolding samt som jagtslot. Målet for jagten har nok været de udbredte Farris-skove syd for Kongeåen.

I 1542 blev der opført et stort bindingsværkshus på stedet. Efter 1580 blev stedet adelig herregård, da Frederik den Anden mageskiftede Skodborghus til Kirstine Ulfeld til gengæld for Vranderupgård i Seest. På det tidspunkt havde Skodborgbus 18 fæstegårde under sig.

Mindesten for Skodborghus

I 1600- og 1700-tallet ejede flere af Estrups ejere også Skodborghus, der omkring år 1700 var i forfald. I 1811 købte Hans Kr. Thomsen Skodborghus, der nærmest var en ruin. I 1814 fik han kro- og posthold og flyttede Skodborghus op til landevejen mellem Kolding og Ribe. Der blev taget byggematerialer fra borggården og ladegården.

I 1862 blev vejen lagt om, og det gamle voldsted sløjfet. Vejen går lige hen over, hvor den gamle borgs hovedbygninger lå. Af munkesten fra ruinerne blev der 1866 opført en toldbygning på voldstedets østlige del. Kongeåen dannede efter 1864 grænsen mellem Danmark og Preussen/Tyskland og blev dermed igen toldgrænse. I 1890'erne blev banken ryddet. I 1920'erne forsvandt de sidste rester af Skodborghus, og der blev oprettet seks ejendomme på arealet.

Kilde:
Svend Aage Knudsen: "Skodborghus", artikel i bogen Sønderskov - Et kulturhistorisk museum bliver til 1977-2010 af Agner Frandsen.
Trap Danmark om Andst og Malt Herreder.

Læs mere om Skodborghus på visitvejen.dk.
Læs mere om Skodborghus i middelalderen og om Skodborghus i nyere tid på Kongeåstiens hjemmeside.