Stationsbyen Brørup

Stationen blev lagt på åben mark syd for landsbyen Eskelund. Stationsbyen voksede stille og roligt op, og landsbyen forsvandt efterhånden.

Jorden ved Brørup er sandet, dog er der ved Eskelund syd for hovedvejen enkelte gode jorde. I Brørup Sogn var der før jernbanen landsbyer i Eskelund, Tuesbøl, Gjerndrup og Tirslund. Da jernbanen kom til egnen i 1874 var der lige så stille ved at opstå et servicecenter for de lokale landsbyer i Eskelund. Her lå et apotek, købmandsbutikker, en kro og en læge. Håndværkere slog sig også ned på stedet.

Stationen blev i 1874 placeret på åben mark et par kilometer syd for landsbyen Eskelund. Kun fattighuset lå i forvejen i området. Der voksede forretninger og en stationskro frem. Når nye butikker og håndværkere slog sig ned i området, var det i stationsbyen og ikke i landsbyen Eskelund. Apoteket og lægen flyttede også lidt sydpå til stationsbyen. Landsbyen fik dog forsamlingshus og andelsmejeri i 1880'erne.

I 1890'erne var stationsbyen dog i stor vækst og femdoblede sit indbyggertal fra 1891 til 1901 til 502 personer. Man kan stadig se levn af stationsbyen i form af blandt andet det gamle apotek fra 1891 på Jernbanegade 4 og dr. Møllers villa fra 1899 på Jernbanegade 14. Der er stadig mange bygninger fra omkring århundredeskiftet omkring stationen. Husene er ofte enkle rødstenshuse uden megen dekoration. Ofte var der forretning i stueetagen og beboelse på første sal.

I 1908 blev der oprettet et amtssygehus i Brørup. Der kom kloak i 1918, fortove på hovedgade i 1920-21, brosten på hovedgaden i 1926 og kirke i Østergade i 1925.

Søltofts købmandsbutik i Brørup, perioden 1900-1930. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Brørup og Omegn.

Landbrugsby

Brørup var en oplandsby, hvor områdets landmænd kunne købe varer og tjenester. Industrien satte ikke sit præg på udviklingen af byen, som det var tilfældet i Vejen. Landbruget som erhverv bevarede sin betydning længere for Brørups borgere end for Vejens borgere.

Der opstod en række virksomheder med relation til landbruget: foderstofforretning, mejeri, slagteri, kartoffelkogeri og Landbogården (landbrugskonsulenter). Brørup Markedet udviklede sig fra en samlestald til slagteriet til at være Nordeuropas største husdyrauktion, der sammen med kræmmermarked trak mange folk til byen.

Læs om Brørup Andelsmejeri og Brørup og Omegns Andelsmejeri, som er med til at fortælle om udviklingen i mejeribranchen.

Kilde:
Linda Klitmøller. 1998. "Vejen, Brørup og Holsted - tre sydvestjyske stationsbyer". Museet på Sønderskov.